Heklas Følshow 2018

Søndag den 14. oktober 2018

Hekla inviterer som tidligere år til føl- og plagshow søndag den 14. oktober 2018

Traditionen tro stiller Hjallerup Rideskole, Tryvej 13, 9320 Hjallerup, deres faciliteter til rådighed, så vi kan invitere jer til årets bedste følshow, også denne gang med den kompetente FEIF-dommer Kristiane Klindt og Lotte Berg ved roret.

Bedømmelsen af hestene starter kl. 9.00. Føllene vises i ridehuset et ad gangen (sammen med deres mor). De stilles op så godt som muligt, så dommeren kan bedømme bygningen. De slippes herefter løs og drives roligt rundt i ridehuset af fremviseren, så dommeren kan bedømme bevægelserne. Det samme gælder for plagene.  Bedømmelse kommenteres efter hver fremstilling, så publikum kan følge med langs barrieren. Under kommenteringen, indkaldes næste deltager.  Ejeren får udleveret en skriftlig bedømmelse ved klassens afslutning.

Det er muligt, at føl og plage kan vises to og to.

Præmier uddeles efter hver klasse.

Følgende heste kan fremvises i grupperne:

  • Hingste/vallakker og hopper fra 2018
  • Hingste/vallakker og hopper fra 2017
  • Hingste/vallakker og hopper fra 2016
  • Hingste/vallakker og hopper fra 2015

OBS: 3 års hingste SKAL kunne mønstres med hovedtøj under bedømmelsen! Hingstene skal opstaldes på boks så længe de er på rideskolen, og ikke er under bedømmelse.
OBS: 3 års hingste kan vises med 4 ens sko eller uden, men skal være 8 mm.

Praktiske oplysninger:
Der er ankomst/check ind fra kl. 8. Check ind foregår i cafeteriet som ligger mellem de 2 ridehaller.  Vær i god tid så vi undgår unødvendig ventetid. Check ind skal have fundet sted senest en time før klassens start.

ALLE tilmeldinger skal indeholde registreringsnummer på den tilmeldte hest, såfremt den er fyldt 1 år. Føl er undtaget. De registreres med hoppens registreringsnummer.

Tilmeldingen skal i øvrigt indeholde registreringsnumre og navne på den hingst og hoppe som den tilmeldte hest er afkom af. 

Prisen per hest for Hekla-medlemmer er kr. 350,00 og kr. 400,00 for øvrige deltagere inkl. gebyr til SPORTI. Tilmeldingen åbner den 1. august og slutter den 1. oktober.

Tilmeldingen er bindende.

Maks deltagerantal; 60 heste

Der kan lejes boks i gæstestalden Tryvej 13, 9320 Hjallerup, eller der kan opstilles separat fold på Heklas område Hjallerup Engvej 1A, 9320 Hjallerup.

Ved opstilling af separat fold på Heklas område, medbringes eget hegnsmateriale og strøm.  Der er vandpost ved passporet, den vil være markeret på dagen. Pris for opstilling af egen separat fold kr. 100,00.

Ved leje af boks i gæstestalden opkræves 350 kr. pr. boks.  Der er et begrænset antal bokse til rådighed og hingste har fortrinsret. Husk spande til vand.

Bokse og folde skal være ryddet for hestens efterladenskaber inden afrejse. Hvis det mod forventning ikke sker, kan der blive opkrævet et beløb for eventuel oprydning.

Tidsplan mm. vil være på Heklas hjemmeside fra den 7. oktober. Der udsendes ikke program.

Der afholdes en times frokost. Det vil som noget nyt være muligt for hingsteholdere at fremvise deres hingste i pausen. Tilmeldingen hertil foregår på mail; plynderup@gmail.com, senest den 1.oktober. Maks antal 12 stk.

Cafeteriaet holder åbent på dagen, og serverer alt godt til ganen – både vådt og tørt – og til yderst fornuftige priser.

Vi håber I alle vil gøre jeres bedste for at vi får en god dag!

Hvis du har spørgsmål til ovenstående kan du skrive til: plynderup@gmail.com.

Arrangørens kontaktinfo

Nordjysk Islandshesteforening HEKLA



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Hjallerup Rideskole
Tryvej 13
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil