SÍÐA Temaaften: Horsemansship, kropssprog og Samar

Tirsdag den 20. marts 2018

Temaaften: Horsemansship, kropssprog og Samarbejde

Lær at forstå din hest. Det er vigtigt at forstå hvilken type din hest er. Er det en modig hest, en stolt hest eller en sky hest? Så kan du bedre vide hvordan den skal trænes og hvordan du holder den glad.

Tirsdag d 20 marts vil Amalie Møller-San Pedro gennemgå Horsemansship, med temaet ”lær at være leder for din hest”. Først med en times Teori og video, herefter går vi ud i ridehuset og kikker på ”rigtige” heste, i forskellige situationer, med horsemanship og konkrete øvelser du kan tage med dig hjem. Der vil være fokus på ”den glade hest” i hverdagen.

Temaaftenen er til alle der gerne vil udvide sin hesteforståelse, samt forbedre kommunikationen og samarbejdet og hermed optimere sin daglige træning. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og gå i dybden med forskellige hestetyper.

Foredragsholder:

Amalie Møller-San Pedro er en erfaren underviser og foredragsholder, hun er uddannet Gæðingakeppni dommer i 2013, Landsdommer i 2016 herudover har hun bland andet ligget nr. 1 på Den Danske Rangliste i A-flok og er Danmarks- og Nordiskmester i Ungdomsflok. I 2017 var hun i finale til istølt, World Tølt, Sjællandsmesterskaberne og Danmarksmesterskaberne. Amalie red i 2017 sit 10 Danmarksmesterskab. Hun har endvidere arbejdet hos Debelmose Isheste, Þjóðólfshagi, Export Hestar og Blessastöðum. Nu driver hun San Pedro Training i Nordsjælland på Bækkegården.

Formålet er at vi først og fremmest skal blive lidt klogere, men vi skal også være sociale og have det hyggeligt, så det bliver en aften hvor vi kombinerer alle tingene. Der vil blive serveret te, kaffe og kage.

Dato: D 20 marts 2018

Sted: Bækkegården, Bækkegårdsvej 4, 3200 Helsinge

Pris: 300 kr. ekskl  SPORTI administrationsgebyr

Tid: kl 18.00 varighed 2-3 timer.

Arrangørens kontaktinfo

Avlsforeningen Sida og Bækkegården


Mødested/startsted

Bækkegården
Bækkegårdsvej 4
3200 Helsinge
Danmark Vis på kort Navigér hertil