Pytlas Fødselsdagsstævne

Lørdag den 8. september 2018

VELKOMMEN TIL PYTLA’s Fødselsdagsstævne

Stævnet afholdes lørdag den 8. September ’18 fra kl. 9
Afholdes på Pytla´s ”gamle” bane Østersø 9A, 3670 Veksø Sjælland. 

Der åbnes for tilmelding søndag den 24, juni kl. 10 for medlemmer af Pytla.

For øvrige deltagere åbnes for tilmelding 15. juli kl. 10.

 Der lukkes for tilmelding tirsdag den 21. august kl. 20.  1. september er deadline for eventuelle ændringer i tilmeldingen.

Der udbydes i alt 45 pladser til stævnet.

Træningsstævnet er for alle uanset erfaring og niveau. Har du ikke startet stævne før er muligheden her nu. Har du allerede deltaget i flere stævner får du mulighed for, at få bedømt resultatet af sommerens træning.

Du kan melde dig til stævnet i følgende klasser:

  • T.3 – tøltklasse
  • T.5 – tøltklasse (Klubmesterklasse)
  • T.7 –  tøltklasse
  • 4.5 – let firgang
  • 4.3 – middelsvær firgang
  • 3-gang
  • Juniorklasse – for ryttere til og med 15 år. I juniorklassen rides op til fire valgfrie gangarter og det er tilladt at have hjælper med på banen.
  • Pytla-Gædinga – svarer til c-flok

For alle klasser gælder, at de kun afvikles ved min 3 tilmeldte.

Beskrivelse af de enkelte klasser kan ses på vores hjemmeside: www.pytla.dk

Et startgebyr giver adgang til, at starte 1 tøltklasse samt 1 gangartsklasse. Ønsker man at starte 2 heste koster det to startgebyrer uagtet, at man kun vælger, at ride 1 klasse på hver hest.

Pris for deltagelse

  • Medlemmer af Pytla: kr. 250,
  • Ikke medlemmer af Pytla: 300,-

Tilmelding er bindende.

Der vil være indtjekning imellem kl. 7.00 og 9.00. Der anvises p plads ved ankomst. Kontakt tlf.nr Nille 2015 3098

Ved ankomst får du anvist plads hvor du kan opsætte en stævnefold. Husk selv at medbringe og opsætte hegn. Der er vand til hestene. Husk spand. Man rydder selv sin fold efter brug.

Regler og bedømmelse
Der rides efter FEIF reglementet og præstationen bedømmes af to dygtige og erfarne dommere:
Marie-Louise Cecilie Kiil Fredslund
NN

Medbring Tro og Love erklæring samt hestepas. Stævnet er ikke pointgivende og kræver ikke rytterlicens.

Praktisk info:

I hvert heat er der maks. 3 ryttere på banen – i juniorklassen dog kun 2 ryttere ad gangen og i Gædingaklassen rides enkeltvis.

Der rides ikke finaler. Stævnet afluttes med overrækkelse af rosetter og præmier til vindere af 1. 2. og 3. pladsen i hver enkelt klasse.

Program og startlister lægges på hjemmesiden www.pytla.dk og Facebook ca. 2 dage før stævnet. Vil også blive sat op på stævnepladsen.

Da træningsstævnet samtidig er klubmesterskab er det også muligt at vinde Klubmesterskabspokalen. Til de bedste i hver klasse er der sponsorpræmier fra vores gavmilde sponsorer.

Der vil være mulighed for at købe frokost, kager, øl, vand, kaffe og the i vores cafeteria til rimelige penge.

Da det i år er Pytlas fødselsdag afholdes efter stævnet et brag af en fest – alle er velkomne! Der er tilmelding til festen på Sporti.

Da det er en stor mundfuld at gennemføre stævnet er der behov for at deltagerne giver en hånd. Du skal melde dig til hjælperopgaver ved tilmelding - du krydser selv af hvad du vil hjælpe med. Der bliver hængt hjælperlister op på stævnepladsen og de offentliggøres på Facebook og pytla.dk sammen med program og startlister.

Vi glæder os til en god dag med en masse dygtige heste og ryttere.

De bedste hilsener og på hyggeligt gensyn.

Islænderklubben Pytla

PS: Alle heste, ryttere, hjælpere samt tilskuere opholder sig på stævnes arealer på eget ansvar og for egen forsikring.

Mødested/startsted

Østersø 9A
3670 Veksø Sjælland
Danmark Vis på kort Navigér hertil