Pyttur’s 1. maj stævne (DRL)

30. april - 1. maj 2011

Pyttur har den store glæde at kunne invitere til stævne den 30. april og 1. maj 2011, da det er et 2-dages stævne er der tid til både ridning, snak og masser af hygge – alt det som hører til et godt stævne. Stævnet afvikles efter gældende RID/FIPO 2011 og som DRL stævne og giver desuden point til Ishesteligaen. Stævnet afvikles på 250 m. bane på DI´s center HEDELAND, Stærkendevej 226 a, 2640 Hedehusene.

Informationer:

  • Konkurrencen vil blive redet efter FIPO 2011 med enkelte danske særregler. Følg med på DI’s hjemmeside www.islandshest.dk omkring særreglerne.
  • HUSK at have rytterlicensen i orden (kræves til alle klasser – læs evt. reglerne på DI’s hjemmeside)
  • Tilmelding til stævnet kan kun ske via SPORTI. Fra onsdag den 9. februar 2011 for Pyttur medlemmer der har fået tilsendt forhåndstilmeldingskode, og fredag den 11. februar 2011 kl. 07.00 for alle andre. Husk at have udfyldt din profil forinden og have dit betalingskort klar. Venligst vær omhyggelig med tilmeldingen til de rigtige klasser m.v., så vi slipper for de mange rettelser efterfølgende. Husk ingen tilmelding uden betaling online. Der vil blive pålagt et gebyr på 10 kr. Når klasserne er fyldt op, vil tilmeldingen lukke. Seneste tilmelding er d.1 april 2011.
  • Startgebyr kr. 750,-(pr. ekvipage med op til 2 starter) fold kr. 150 (fold anvises ved indtjekning), boks kr. 350 (fre. – søn.).
  • Vi har planlagt en festlig lørdag aften for alle. Der vil være masser af præmier ved lodtrækning ved middagen, så vi håber at se jer alle. Kun ved deltagelse i middagen deltager du i lodtrækningerne.
  • Rytterfest lørdag aften kr. 195,- pr. voksen, og 95,- kr. pr barn, tilkøbes via tilmeldingen. (hvis du gerne vil vide hvad du får kan menuen læses på www.frokenolfert.dk hvor vi fået et godt tilbud på den Italienske buffet :-)
  • Bokse og folde SKAL renses efter brug, ellers kommer der en ekstra regning på kr. 500 til den pågældene fold/boks ”indehaver”
  • Vi beklager, at det er nødvendigt med gebyr for ikke at rydde op efter sig –og håber at det ikke bliver nødvendigt at gøre brug af det.
  • Hestemøg m.m. kan aflæsses på anvist plads.
  • Det er muligt at checke ind fra fredag kl. 16:00-20.00 samt lørdag fra kl. 07:00 – 09:00. Det er i enkelte tilfælde muligt at aftale et andet check-in tidspunkt.
  • Ved indcheckning fremvises vaccinationsattest, kopi af stamtavle og underskrevet tro og love erklæring. Husk, at det ikke er tilladt at læsse hest af, før den er checket ind.
  • Ændring af ekvipager i udtagelsesrunden (anden hest eller anden rytter) kan senest ske indtil den 16. april 2011. Dog er det ikke tilladt, at både hest og rytter ændres ved samme stævne.
  • Der vil kunne købes mad og drikke på stævnepladsen, så lad madpakkerne blive hjemme.
  • Hunde er velkomne, men skal hele tiden holdes i snor og husk at opsamle evt. efterladenskaber!
  • ALLE deltagere (de kan afløses af egen hjælper) skal være villige til evt. at påtage sig en tildelt tjans på dagen – der vil naturligvis blive taget hensyn til hvornår man skal ride. Man kan evt. komme til at være hjælper enten FØR, EFTER eller INDIMELLEM man selv skal ride. Så hold øje med hjælper listen for hvornår du er på.
  • FRAMELDING: Startgebyr refunderes ikke (undtagen ved fremsendelse af dyrlægeattest/lægeattest, hvor der refunderes 400 kr.).

Der kan startes i følgende klasser:

  • T8, T5, T2, T3, 4.5, 4.3, 4.1, 5.2

Der er max 24 pladser i T8, 4.5, T5 og 4.3 og max pladser 30 i T3 og 4.1 og max 15 pladser i T2 og 5.1

Plads til max. 180 starter.

Ret til ændringer – klassesammenlægninger og tider m.m. forbeholdes.

Der vil være mulighed for at stå venteliste når pladserne er taget - ventelisten vil være på 10 ekvipager – kommer du alligevel ikke med til stævnet, bliver din fulde indbetaling selvfølgelig refunderet. Bemærk at ventelisten først åbner når alle 180 starter er solgt.

Dommerne er: Alexander Sgustav, Nicolai Thye, Lea Hansen, Florian Schneider og Trine Rozetsky Lassen. Der kan forekomme 3 dommere i let og middelsvære klasser og altid 5 i de svære klasser.

Spørgsmål vedrørende stævnet kan rettes til Dorthe Hannover 28 777 441 eller email: dorthe.hannover@hotmail.com

Vi håber på godt ride-vejr, og glæder os til at se en masse glade ryttere og dejlige heste.

Venlig hilsen
Pytturs stævneudvalg

Arrangørens kontaktinfo

Pyttur



Se arrangørklubben på SPORTI

Pyttur

Mødested/startsted

Hedeland
Stærkendevej 226a
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil