Danish Open 2019

8. - 9. juni 2019

Nr. Snede Bueskyttelaug og Midtjyske Buejægere samt Stensballe IK’s bueskytteafdeling inviterer hermed til Danish Open 2019

Stævnet afvikles som en 3D-skydning efter WA’s gældende internationale regler - dog med en undtagelse. Vi afvikler stævnet med alle de velkendte klasser - compound, langbue, barbue, instinktiv/traditionel jagtbue og recurve samt op til 6 skytter i hver patrulje. I  klasserne, herrer og damer i micro, mini, aspirant, kadet, junior, senior, masters og buejægere. Vi forbeholder os ret at lægge klasser med få deltagere sammen.

Om lørdagen skyder alle 40 mål som en 2-pils skydning og søndag skydes der henholdsvis:

  • 12 mål skydes som en 1-pils skydning som Eliminationsrunde og efterfølgende 4 mål i henholdsvis semifinale og finale for junior-, senior-, master- og buejægerklasser med flere end 8 deltagere.
  • 14 mål skydes som en 1-pils skydning for alle klasser med færre end 8 deltagere samt de skytter, der ikke har kvalificeret sig til eliminationsrunden. Endvidere alle kadetter, aspiranter, mini og mikro. Resultatet for lørdag og søndag lægges sammen.

Vigtige tidspunkter lørdag:

  • Teknisk kontrol kl. 8.00 - 8.30
  • Opstilling kl. 8.45
  • Velkomst kl. 9.00
  • Skydningen begynder kl. 9.30.

Vigtige tidspunkter søndag:

  • Opstilling kl. 9.00
  • Skydningen begynder kl. 9.30

Startafgiften er gældende for begge dage:
Buejægere - 425,- DKr     
Masters (50+) - 425,- DKr 
Senior - 425,- DKr             
Junior - 350,- DKr              
Kadet - 250,- DKr               
Aspirant – 250,- DKr         
Mini – 200,- DKr                
Mikro - 200,- DKr

Deltager antallet er begrænset til 258 skytter fordelt på 43 patruljer, og der lukkes for tilmelding, når 258 skytter har betalt startgebyret.

Tilmelding er først gældende når betaling har fundet sted

Hvis man har indbetalt rettidigt og har været noteret på deltagerlisten , men ikke møder frem for deltagelse, bliver startgebyret ikke betalt tilbage.

Øvrige oplysninger:
Der laves patruljer som dels udelukkende er med compoundskytter inklusiv buejægere og dels udelukkende er med langbue-, barbue-, instinktivbue- og recurveskytter

Der er mulighed for at campere gratis ved skydeterrænet.

Betaling i Køkkenet: Kun mod kontant

Campingpladsen er åben fra fredag den 07 Juni kl. 13.00. Der er toilet og rindende vand ved skyttehuset. Der er ikke el og ikke bad.

Af sikkerhedsmæssige årsager (de lokale brandmyndigheder) er brug af åben ild på campingpladsen strengt forbudt - dvs. ingen bål og fakler, men der må gerne tilberedes mad på grill.

Ved tvivl og spørgsmål, kontakt: Peder Nielsen, Irisvej 9, 8766 Nørre-Snede, tlf.: 0045 2074 5866, e-mail: pederni@pc.dk

På gensyn til Danish Open 2019

Arrangørens kontaktinfo

Nørre Snede Bueskyttelaug & Midtjyske Buejægere


Mødested/startsted

Højderyggens Skydecenter
Grættrupvej
8766 Nørre Snede
Danmark Vis på kort Navigér hertil