Dagfari: Fremtidens hovpleje

Mandag den 28. januar 2019

Fremtidens hovpleje – Barfodshest og skoning

Der florerer mange diskussioner bl.a. på Facebook omkring heste med og uden sko, sygdomme i hoven mm. Nu har vi mulighed for at spørge én af de allerdygtigste indenfor dette felt, nemlig beslagsmed og barfodstrimmer, Ian Whatley, som lægger vejen forbi Danmark for at øse ud af sin store viden.

Ian vil starte med at fortælle om den sidste nye viden/forskning indenfor hestens hov, dens funktion og sygdomme samt hvordan fremtidens hovpleje ser ud. Derudover sætter vi selv dagsordenen, og alle emner og spørgsmål er velkomne.

Et tema kunne være – ”Kan alle heste blive barfodsheste?” ”Hvordan kan vi som hesteejere blive bedre til at spotte og forebygge sygdomme i hoven?” ”Hvilke konsekvenser har det for en hest at gå uden sko contra med sko?” ”Hvad kan man gøre hvis hesten har tynde såler?” ”Min hest taber tit sko, hvorfor?” ”Min hest har været forfangen, er det bedst for den at gå med eller uden sko?” ”Hvad skal der til for at hesten har sunde og stærke hove?”

Dagsorden er åben, så det er op til os selv, hvilke emner og spørgsmål vi vil have svar på og lære mere om.

Hvem er Ian Whatley? Ian er professionel smed og DAEP Equine Hoof Care Instructor med 18 års erfaring. Han har arbejdet med heste i hele verden; blandt andet har han tilbragt tid hos Amish folket i USA, hvor han skoede deres ekstremt hårdtarbejdende heste, hvilket førte til en ny forståelse for og ideer omkring hovens balance. Han har undervist både smede og hesteejere i mange forskellige lande med forskellige miljøer for heste, herunder Sydafrika, og rejser rundt i Europa (Frankrig, Jersey, Danmark, England) for at besøge sine mange kunder. Ian har en dyb interesse i den videnskabelige forskning omkring hoven og dens funktion, som fører til nye og alternative ideer og metoder til at holde hoven sund, stærk og funktionsdygtig.

Til daglig bor Ian i Devon, England med sin kæreste og deres datter, hvor de driver Ash Rescue Center, et sted hvor gamle og/eller mishandlede heste får et sidste, kærligt og blivende hjem.

Aftenen foregår på et meget letforståeligt engelsk, og der vil blive udleveret en tegning af en hov med både de engelske og danske betegnelser af hovens opbygning til alle deltagere ved ankomst.

Der er begrænset antal tilmeldinger.

Kaffe/the og kage er inkluderet.

Tid:
Mandag den 28. januar 2019 kl 18.30 til ca. 21.00 

Pris:
Medlemmer af Dagfari: 100 kr.
Ikke medlemmer af Dagfari: 125 kr.

Frist for tilmelding: Fredag den 25. januar 2019

Arrangørens kontaktinfo

Dagfari



Se arrangørklubben på SPORTI

Dagfari

Mødested/startsted

Frederiksborg Byskole (Aulaen/kantinen)
Carlsbergvej 13
3400 Hillerød
Danmark Vis på kort Navigér hertil