Hekla: Nordjysk Mesterskab i Gæðingakeppni 2019

27. - 28. april 2019

Det er med stor glæde, at Hekla inviterer til Nordjysk Mesterskab i Gæðingakeppni 2019 (DRL). Stævnet afholdes på Heklas bane, Hjallerup Engvej 1a, 9320 Hjallerup den 27.-28. april og starter kl. 8:30. Indcheckning fredag mellem 18 og 20 og igen fra lørdag kl. 7.30.

OBS: Banen kan have andre åbningstider fredag aften. Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest en time før den klasse, man skal ride, begynder. Der vil blive afholdt ryttermøde lørdag kl. 8:00. Såfremt der er behov for det, vil der også blive afholdt ryttermøde søndag kl. 8.00.

Fredag den 26/4 kl. 18.00, afholder vi ’’Åbent Hus’’ arrangement, for at markere åbningen af vores nye og flotte klubhus/faciliteter. Vi vil derfor gerne invitere på en omgang helstegt pattegris med tilbehør, samt en lille ting til ganen. Grisen er sponsoreret af Vendia Landbrug.

Der udbydes følgende discipliner:

  • Fejborg Horsecares GDA (5-gængere)
  • Living Superfoods GDB (4-gængere)
  • Heklas GDV - let voksenklasse, som ikke er kvalificerende til DM (kræver d-licens)
  • digogdyr.dk’s GDY (18 år til og med 21 år)
  • Klitgaard Camping og Hyttebys GDT (14 år til og med 17 år)
  • Gittehus’ GDC (til og med 13 år)

Husk at rytterens alder følger kalenderåret, og man derfor per automatik fylder år 1/1. Der er plads til 100 ekvipager. Der vil blive oprettet en venteliste på max 15 ekvipager. Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte kan få tildelt en opgave efter behov under stævnet. Det er muligt at købe mad og drikkevarer på stævnepladsen. Der rides på godkendt 300 m bane med passpor. Alle klasser, undtaget GDV, kræver min. BC-licens. Se mere på: www.islandshest.dk > Sport > Rytterlicens. Læs mere om stævneformen. Der rides efter gældende regler i ”FEIF Rules and Regulations” samt ”Regler for stævneridning i Danmark”.

Tilmeldingen til stævnet starter via SPORTI den 4. marts 2018 kl. 18:00. Der vil være først-til-mølle tilmelding, og når stævnet er fyldt op, vil tilmeldingen lukke. Der modtages IKKE tilmeldinger eller ændringer til stævnet efter den 14. april 2018. Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, men det er tilladt at sælge pladsen til anden side indtil 14. april 2018 – det er kun hest og rytter, der kan ændres - IKKE klassen. Husk at give arrangør besked, hvis pladsen mm. sælges!

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og opdateret hestepas. Vær opmærksom på, at vi ikke kan tillade at lade heste uden medicinsider i passet starte til stævnet. Hesten skal være vaccineret efter gældende regler – HUSK at der gælder nye regler for vaccinationer fra 2019! Hvis dette ikke er i orden, er vi nødt til at afvise ekvipagen ved check ind. Har du spørgsmål dertil, kontakt os gerne! Link til tro og love

Tidsplan kan ses på www.nihekla.dk senest d. 22. april. De endelige og opdaterede startlister kan ses på ticker.icetestng.com senest én time før klassens start. Der vil blive afholdt a-finaler for de klasser, hvor der er mindst 12 ekvipager.

Priser:

  • Startgebyr for medlemmer af Hekla er kr. 665,- per ekvipage inkl. fold
  • Startgebyr for ikke medlemmer af Hekla er kr. 765,- per ekvipage inkl. fold
  • Boks på halm 500 kr. (på nabogården, Hjallerup Engvej 1). Boks på spåner 650 kr. (skriv en bemærkning ved tilmelding, hvis du ønsker spåner) . Der er 14 bokse, som sælges efter ’’først-til-mølle-princip’’. Husk at rydde boksen efter din hest, ellers koster det kr.500.
  • Camping uden el er gratis og foregår på Heklas areal.

Kvalifikationskrav til DM-Gæðingakeppni 2019:

  • B-flok (GDB) 8,000                  
  • A-flok (GDA) 7,850                  
  • Ungdomsflok (GDY) 7,900        
  • Teenageflok (GDT) 7,850
  • Børneflok (GDC) 7,800 

Vi glæder os til et stævne med stor tilslutning, dejlige heste og godt vejr!

PÅ GENSYN – Heklas stævneudvalg

Arrangørens kontaktinfo

Nordjysk Islandshesteforening Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil