Thor D-træningsstævne på Faxis bane

Tirsdag den 30. april 2019

Thor holder D-træningsstævne d. 30. april 2019 på Faxis bane ved Vipperød

Thor afholder 2 D-træningsstævner på Faxis 250 m ovalbane ved Vipperød. Tirsdag d. 30. april 2019 rider vi gangartsklasser, onsdag d. 8. maj rider vi tølt-klasser. Træningsstævnerne er for både erfarne stævneryttere og for dig som gerne vil prøve at ride stævne for første gang, for dig der trænger til at komme i gang og for dig som skal have gang i unghesten. Det er D-træningsstævner, dvs. der kræves minimum D-rytterlicens, der er lempede vaccinationsregler ( se mere på www.islandshest.dk), der er ingen kvalifikationskrav, altså fri tilmelding til alle klasser. Tilmeldingen åbner på Sporti.dk søndag d. 24. marts kl. 20.00

Det er Trine Lassen der er dommer, og hun giver gerne kommentarer til rytterne mellem udtagelsesheat og finaler, så man kan bruge det som et forløb til at udvikle sig henimod sommerens stævnesæson.

Alle ryttere kommer til at ride 2 gange, udtagelse og finale-heat, med 3-4 ryttere på banen ad gangen, der er ikke oprykning fra øvrige finale-heat til A-finale. Der uddeles dog rosetter til alle. Der rides i øvrigt efter gældende FIPO og dansk ridereglement. Der rides udtagelsesheat fra kl. 17, ca. kl. 18.30 er der pause, hvor der kan købes suppe, brød, kolde og varme drikke, fra ca. kl. 19. er der finale-heat, afslutning og roset-uddeling ca. kl. 20.30. Der er gratis adgang for tilskuere. 

Pris pr. klasse for Thor-medlemmer kr. 150, kr. 250 for alle andre, ekskl. gebyrer, samme rytter kan max. tilmelde sig med 2 heste, startgebyrer refunderes ikke. Der er begrænset deltagerantal, så først til mølle princip gælder. Sidste frist for tilmelding er søndag d. 21. april 2019 kl. 23.59. Inklusiv i prisen er der fri adgang til Faxi-banens faste folde.  Alle bedes rydde folde for hestemøg og evt. hø, og ryd generelt op efter jeres hest og jer selv. Der er lille ovalbane til opvarmning, udenfor opvarmningsbanen må ridning kun foregå i skridt langs foldene.

Startliste og endelig tidsprogram offentliggøres på Thors facebook-side ca en uge før.

Alle ryttere skal give en hånd med i de praktiske opgaver. Meld jer selv som ledvogter, indpisker, sekretær osv når ikke I skal ride eller når I bliver spurgt, så vi kan få stævnet til at glide.

Vi glæder os til at se jer på Faxis bane, på stævneudvalgets vegne Jette.

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Thor



Se arrangørklubben på SPORTI

Thor

Mødested/startsted

Asmindrupvej 100
4390 Vipperød
Danmark Vis på kort Navigér hertil