DI: 1. Hingste- & hoppekåring, Herning

2. - 5. maj 2019

Så er det tid for tilmelding til årets første kåring, hvor vi skaber gode rammer og forhold for dig og dine heste, for fremvisere og hesteejere.

Hvor?
Den finder sted på de gode kendte faciliteter på Landsskuepladsen ved Messecenteret i Herning. Kåringen vil kunne strække sig over de fire dage og med max. 105 heste.

Du skal som hesteejer udfylde en tilmelding for hver hest, men kan også sende en samlet tilmelding med flere heste og ydelser. Husk at alle ting vedrørende din hest skal være på plads og i orden. ( Se nyt under www.islandshest.dk/avl/kåringer 2019), vaccination, at hesten er oprettet i World Fengur og at ejerforholdet er i orden samt hestepasset er opdateret.

Specielt for hingste
Det er vigtigt at forhold omkring DNA og spat er på plads inden hingsten er på kåringspladsen.

  • DNA afstamningskontrol skal være positivt bekræftet og registreret i World Fengur. Dette gælder for alle hingste til bedømmelse.
  • Spatrøntgen skal være positivt bekræftet og registreret i World Fengur. Gælder for 5-års hingste og ældre.
  • Testikelkontrol foretages ved dyrlægekontrol på pladsen.

Specielt for hopper og vallakker

  • DNA  profil  skal være bestemt  og registreret i World Fengur.  Dette gælder for alle hopper og vallakker  til bedømmelse.

For 4-års hingste er det vigtigt at skelne mellem en bygningsbedømmelse og en fuldkåring. Har man valgt en fuldkåring, så skal hingsten opnå 7,75 i gennemsnit for at blive godkendt som avlshingst.
En unghingst eller unghoppe (3- og 4-års) bedømmes færdig på én dag.

Du kan tilmelde i følgende kategorier:

  • Unghingst, bygningsbedømmelse 3 - og 4-års. Pris: 2100,- kr..
  • Hingst, bygn. - og ridebedømmelse 4-års og ældre. Pris: 2500,- kr.
  • Hingst til dyrlægekontrol (nyimporterede, kårede hingste) Pris 1400,- kr. (hingste kåret senest det 7, år med minimum 7,75 og ikke allerede har en bedækningstilladelse i et andet EU land.)
  • Hoppe, bygn. - og ridebedømmelse 4-års og ældre. Pris: 2100- kr.
  • Vallak, bygn. - og ridebedømmelse 4-års og ældre. Pris: 2100,- kr.
  • Unghoppe, bygningsbedømmelse 3 - og 4-års. Pris:2100,- kr.
  • Tilmelding af unavngiven hest (wild card ), se nedenfor  Pris: 1000, -  kr.
  • Udskrivning og tilsendelse af kåringscertifikat 150, - kr. (bestilling her på Sporti). (Såfremt det ikke afhentes på kåringspladsen, inden afslutningen)
  • Hingste og hopper til afkomskåring (særligt tilmeldingsskema) Pris: 0.- kr.
  • Heste til Avlsshow (kårede hingste, hopper, vallakker) Pris: 300,- kr.
    (Skriv venligst i feltet ”Andre informationer” til arrangøren, om hesten vises alene eller sammen med flere).
  • Se i øvrigt, hvad du ellers kan tilmelde dig (hingstefremvisning af tidligere kårede hingste, standplads med videre).
  • Hvis hesten er kåret tidligere i 2019 og bygningsbedømmelsen ønskes overført. Udfyldes hvilken og kåringsland.
  • Ved tilmelding af hesten bliver du bedt om at påføre navnet på den der træner hesten, hvis det ikke er samme person som viser hesten ved kåringen.

Der kan tilkøbes følgende:

  • Bestilling af boks inkl. 1 pakke spåner: 550,- kr.
  • Bokse (som mobilbokse) med særlig høje sider i anden stald, begrænset antal, med 1 pakke spåner 925, - kr.
  • Bestilling af plads til separatfold (medbring hegnsmateriale): 175,- kr.
  • Bestilling af campingplads med el. (rabatpris for alle døgn): 675,- kr.
  • Der vil være cafeteria på pladsen, se tilbud når tiden nærmer sig.

Overnatning
Tilskuere og deltagere, der overnatter i et eller to døgn kan købe døgnplads for camping (klares ved porten).
Skal du deltage i den følgende Kåring 2, den 20.-23. juni. Har du mulighed for at lade campingvognen blive stående et anvist sted på pladsen. Dog opkræves nyt gebyr. (Nærmere aftales med Rosa Hansen tlf. 20235516).

Udlejning af campingvogne, kontakt Herning Campingudlejning, tlf. 97-121516. 

Vi henviser også til www.Hotelherning.dk, lige ved siden af pladsen, info@hotelherning.dkTlf. 97-222400.

Reservation af   PR - Stand (indendørs/udendørs), og andre PR - ting, kontakt Kåringslederen.

Hvis du er tvivl om noget, kontakt da endelig sekretariat@islandshest.dk, tlf. 87475075, som vil kunne være behjælpelig med spørgsmål eller videre sendelse heraf. Samt kåringsleder Bjarne Poulsen.  tlf. 22165190.

Absolut sidste tilmeldingsfrist til kåring 1 Herning er søndag den 22. april 2019, kl. 23.45.

OBS! Ligesom sidste år vil fremvisere med tilmeldt hest/e til fuldbedømmelse, kunne tilmelde op til 2 unavngivne heste til fuldbedømmelse, (på www.sporti.dk under denne tilmelding). Samme tilmeldingsfrist.  Der skal betales et reservationsgebyr pr. plads 1000. – kr. Det giver fremviseren og hesteejeren mulighed for at beslutte sig ved indsyningen  på kåringsdagen, hvor hesten kan vælges registreret på dagen. Kravet er dog, at hesten kan godkendes til kåring, og at der betales kontant ved registreringen på pladsen for det resterende kåringsgebyr. Hvis pladsen ikke benyttes refunderes reservationsgebyret ikke.

Tilmeldingsfrister
Udvidet med begrænsning, som var der sidste år er der ikke i år.

Men du har en mulighed mere som sidste år: Eftertilmelding (op til kåringen), Såfremt der er plads.  Kontakt sekretariatet@islandshest.dk , eller kåringsleder, Bjarne Poulsen, tlf. 22165190.                                                      
Pris på eftertilmeldingsgebyr: 750, - kr.

For yderligere informationer henvises til DI Stambogsreglement 2012 og DI hjemmesiden AVL kåringer 2019.

Venlig hilsen
DI–Avlskomitéen 2019 og Kåringsleder Bjarne Poulsen

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening


 Skriv til arrangøren
 8747 5075
 sekretariat@islandshest.dk
 Gå til hjemmeside

Mødested/startsted

Landsskuepladsen Herning
Kaj Zartows Vej 19
7400 Herning
Danmark Vis på kort Navigér hertil