DI: 3. Hingste- & hoppekåring, Hedeland

26. - 28. juli 2019

Så er det tid til tilmelding til årets tredje kåring, hvor vi skaber gode rammer og forhold for dig og dine heste samt for fremvisere og hesteejere.

Hvor?
Den finder sted på Islandshestecenteret Hedeland, Hedehusene på Sjælland. Kåringen vil kunne strække sig over tre dage, og med max. 70 heste.

Du skal som hesteejer udfylde en tilmelding for hver hest, men kan også sende en samlet tilmelding med flere heste og ydelser. Husk at alle ting vedrørende din hest skal være på plads og i orden, så som( Se nyt under www.islandshest.dk/avl/kåringer 2019), vaccination, at hesten er oprettet i World Fengur og at ejerforholdet er i orden samt hestepasset er opdateret.

Specielt for hingste
Det er vigtigt at forhold omkring DNA og spat er på plads inden hingsten er på kåringspladsen.

  • DNA afstamningskontrol skal være positivt bekræftet og registreret i World Fengur. Dette gælder for alle hingste til bedømmelse.
  • Spatrøntgen skal være positivt bekræftet og registreret i World Fengur. Gælder for 5-års hingste og ældre.
  • Testikelkontrol foretages ved dyrlægekontrol på pladsen.

Specielt for hopper og vallakker

  •  DNA  profil  skal være bestemt  og registreret i World Fengur.  Dette gælder for alle hopper og vallakker til bedømmelse.

For 4-års hingste er det vigtigt at skelne mellem en bygningsbedømmelse og en fuldkåring. Har man valgt en fuldkåring, så skal hingsten opnå 7,75 i gennemsnit for at blive godkendt som avlshingst.

En unghingst eller unghoppe (3- og 4-års) bedømmes færdig på én dag.

Du kan tilmelde i følgende kategorier:

  • Unghingst, bygningsbedømmelse 3 - og 4-års. Pris: 2100,- kr..
  • Hingst, bygn. - og ridebedømmelse 4-års og ældre. Pris: 2500,- kr.
  • Hingst til dyrlægekontrol (nyimporterede, kårede hingste) Pris 1400,- kr. (hingste kåret senest det 7. år med minimum 7,75 og ikke allerede har en bedækningstilladelse i et andet EU land.)
  • Hoppe, bygn. - og ridebedømmelse 4-års og ældre. Pris: 2100,- kr.
  • Vallak, bygn. - og ridebedømmelse 4-års og ældre. Pris: 2100,- kr.
  • Unghoppe, bygningsbedømmelse 3 - og 4-års. SPECIALPRIS Kåring 3: 1050,- kr.
  • Tilmelding af unavngiven hest (wildcard), se nedenfor Pris: 1000 kr.
  • Genfremstillingsgebyr for hingst kåret i Danmark 2019. Pris 1250,- kr.   (Gælder kun for heste der er bedømt i Danmark i 2019).
  • Genfremstillingsgebyr for hoppe kåret i Danmark 2019. Pris 1.050,- kr.  (Gælder kun for heste der er bedømt i Danmark i 2019).
  • Udskrivning og tilsendelse af kåringscertifikat 150, - kr. (bestilling her på Sporti). (Såfremt det ikke afhentes på kåringspladsen, inden afslutningen)
  • Hingste og hopper til afkomskåring (særligt tilmeldingsskema) Pris: 0.- kr.
  • Heste til Avlsshow (kårede hingste, hopper, vallakker) Pris: 300,- kr.
    (Skriv venligst i feltet ”Andre informationer” til arrangøren, om hesten vises alene eller sammen med flere).
  • Se i øvrigt, hvad du ellers kan tilmelde dig (hingstefremvisning af tidligere kårede hingste, standplads med videre).
  • Hvis hesten er kåret tidligere i 2019 og bygningsbedømmelsen ønskes overført, udfyldes hvilken og kåringsland.
  • Ved tilmelding af hesten bliver du bedt om at påføre navnet på den der træner hesten, hvis det ikke er samme person som viser hesten ved kåringen.

Der kan tilkøbes følgende:

  • Bokse (mobilbokse) inkl. 1 pakke spåner 925, - kr.
  • Bestilling af plads til separatfold (som er opstillet) 175,- kr.
  • Bestilling af campingplads uden el. (rabatpris for alle døgn): 300,- kr.

Overnatning:
Der henvises til motel/hotel i Hedehusene og Roskilde

Reservation af PR - Stand (indendørs/udendørs), og andre PR - ting, kontakt Kåringslederen.

Hvis du er tvivl om noget, kontakt da endelig sekretariat@islandshest.dk,  tlf. 87475075, som vil kunne være behjælpelig med spørgsmål eller videre sendelse heraf. Samt kåringsleder, Bjarne Poulsen.  tlf. 22165190.

Absolut sidste tilmeldingsfrist til kåring 3 Hedeland  er mandag d. 15. juli 2019, kl. 23.45.

OBS! Ligesom sidste år vil fremvisere med tilmeldt hest/e til fuldbedømmelse, kunne tilmelde op til 2 unavngivne heste til fuldbedømmelse, (på www.sporti.dk under denne tilmelding). Samme tilmeldingsfrist.  Der skal betales et reservationsgebyr pr. plads 1000. – kr. Det giver fremviseren og hesteejeren mulighed for at beslutte sig ved indsyningen på kåringsdagen, hvor hesten kan vælges registreret på dagen. Kravet er dog, at hesten kan godkendes til kåring, og at der betales kontant ved registreringen på pladsen for det resterende kåringsgebyr.  Hvis pladsen ikke benyttes refunderes reservationsgebyret ikke.

  1. Hvis du ønsker en boks til din/e unavngivne heste, skal boksen tilkøbes inden for samme tidsfrist.

Tilmeldingsfrister
Udvidet med begrænsning, som var der sidste år er der ikke i år.

Men du har en mulighed mere som sidste år: Eftertilmelding (op til kåringen), Såfremt der er plads.  Kontakt sekretariat@islandshest.dk , eller kåringsleder, Bjarne Poulsen, tlf. 22165190.
Pris på eftertilmeldingsgebyr: 750, - kr.

For yderligere informationer henvises til DI Stambogsreglement 2012 og DI hjemmesiden AVL kåringer 2019.

DI–AVL forbeholder sig ret til, i tilfælde af beskeden tilmelding at afvikle kåringen med to dommere. DI-Avl har heller ikke indflydelse på, hvis der kommer ændringer i dommerbesætning fra FEIF.

Venlig hilsen
DI–Avlskomitéen 2019 og Kåringsleder Bjarne Poulsen

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

DI’s eget baneanlæg på Hedeland
Stærkendevej 226 a
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil