Heklas Junior- og Ungeteam sæson august 2019/ juni

1. august 2019 - 30. juni 2020

Tilmelding

Så åbner vi for tilmeldingen til det eftertragtede Junior- og Ungeteam i Hekla, Hjallerup Engvej 1a, Hjallerup. Er du mellem 11-21 år, elsker den islandske hest, men savner sociale relationer sammen med andre islænderpiger/drenge, så er Heklas Junior- og Ungeteam lige noget for dig. Du skal selvfølgelig være medlem af Nordjysk Islandshesteforening Hekla for at være en del af teamet. Der er plads til max. 12 på teamet, og det foregår efter ”først-til-mølle” princippet.

Formålet med teamet er først og fremmest at styrke sammenholdet blandt teamets medlemmer  og  øge synligheden af de unge i den islandske hesteverden. Derfor sætter Heklas Junior- og Ungeteam fokus på den gode oplevelse med hesten, på kammeratskabet og det sociale fællesskab samtidig med, at vi ønsker  at skabe udvikling hos den enkelte rytter.

Projektforløbet forventes at koste omkring kr. 75.000-85.000 pr. år Vi er derfor meget afhængige af hjælp fra lokale virksomheder, hvilket er årsagen til, at vi forventer en del hjælp og opbakning fra både dig og forældre, når der er mulighed for at tjene penge til teamet. Dette kan dreje sig om 3-4 større arrangementer, hvor vi hjælper til. Derudover vil vi gerne, at du selv deltager i arbejdet med at finde sponsorer til teamet.

Pris pr. deltager kr. 2.500, som inkluderer:

  • Tøjpakke bestående af ridebukser fra Karlslund, T-shirt og dækken fra Nordjysk Ride- og islænderudstyr samt en hættetrøje
  • 12 x 20 minutters individuel undervisning af Auður Ástvaldsdóttir, uddannet instruktør fra Hólar, Island – formiddag og eftermiddag fordelt på 6 gange.
  • Gæsteundervisning af Siggi Oscarsson – Gæðingakeppni
  • Gæsteundervisning af Jon Stenild, Langtved Heste
  • Weekendkursus med Søren Madsen
  • Gæsteundervisning af Astrid Skou
  • Socialt arrangement i december måned

Derudover bliver der nogle sociale arrangementer mod egenbetaling samt fællesspisning, når der er undervisning, hvor forældre skiftes til at medbringe mad.

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at være en del af det eftertragtede Junior og Ungeteam i Hekla.

Yderligere information kan ske ved henvendelse til:
Helle Thing Andersen - hs@vendialandbrug.dk
Janie Madsen – jani0200@gudnet.dk 

Tilmelding kan ske frem til 01.08. 2019, eller når holdet er fyldt.

Mødested/startsted
Adresse: Hjallerup Engvej 1a, 9320 Hjallerup, Danmark - [ se kort ]

1. august 2019 - 30. juni 2020

Heklas Junior- og Ungeteam sæson august 2019/ juni

Tilmeldingsfrist: 01-08-2019, kl. 23:59

7 tilmeldte, 10 ledige pladser

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.