Nordjysk Mesterskab 2011

7. - 8. maj 2011

Vi glæder os til at kunne byde velkommen tilbage til Nordjysk Mesterskab. Stævnet afvikles som et ranglistestævne hos Hekla, Dybvadvej 124, Hellum, 9740 Jerslev på 250 m. ovalbane.

Der rides efter FIPO-2011 samt Regler for stævneridning i Danmark - Husk rytterlicens! Se mere på www.islandshest.dk

Stævnet starter kl. 8:00. Indcheckning fra kl. 7:00 til 8:00 lørdag morgen. Det vil være muligt at checke ind fredag aften fra kl. 18:00 til 21:00. Lørdag vil der afholdes dommermøde kl. 7:00 og ryttermøde kl. 7:30.

Ved stævnet vil følgende klasser blive afviklet:

T1, T2, T3, T5, T8, 4.1, 4.2, 4.3, 4.5 og 5.1.

T1, T2, 4.1 og 5.1 rides med én ekvipage på banen af gangen.

Der vil være mulighed for fremvisning af hingste i pausen lørdag. Kontakt venligst Carina Pousset for mere info på mail pousset86@hotmail.com.

I frokostpausen søndag vil der blive afholdt øltølt efter Heklas egne regler.

Husk reglen for 5-, 6- og 7 års heste.

Ved klasser med 6 eller færre tilmeldte betragtes udtagelsen som finale. Ved 3 eller færre tilmeldte vil klassen blive aflyst.

Ved klasser med mere end 18 deltagere, vil der blive afholdt B-finaler.

Der er plads til max 29 ekvipager i T8, T5, 4.3 og 4.5.

Pris for deltagelse i stævnet: 400,- per ekvipage, 550,- for boks samt fold til 150,- HUSK foldredskaber. Der er mulighed for camping på pladsen med el til 125,-. HUSK: Man skal rydde op efter sig. Ryddes boksen ikke, vil der blive opkrævet et gebyr på 500 kr.

Der er plads til 100 ekvipager og der kan max tilmeldes to heste per rytter. Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte kan få tildelt en opgave efter behov under stævnet. Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen.

Lørdag aften vil der blive afholdt spis-sammen/kom-som-du-er. Der er plads til 40 deltagere. Du tilmelder dig spisningen her på sporti. Maden bliver leveret og vi skal bare hygge os efter en lang dag. Der er sodavand, vin og fadøl, som sælges.

Tilmeldingen starter den 4. april og slutter den 22. april eller når der er fyldt op.

Der modtages IKKE tilmeldinger eller ændringer til stævnet efter den 22. april 2011.

Kun startgebyr refunderes efter 22. april 2011 ved fremsendelse af læge og / eller dyrlæge erklæring. Vi gør opmærksomme på, at administrationsgebyret, fold samt boksgebyr ikke refunderes.

Det er ikke tilladt at sælge sin plads uden skriftlig kontakt til stævneudvalget først!

Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og stamtavle. Tro- og love erklæringen kan udskrives fra www.nihekla.dk.

Deltagerliste findes på SPORTI. Tidsplan og hjælperplan vil være på hjemmesiden fra den 29. april. Der vil ikke blive udsendt program.

Vi glæder os til et stævne med stor tilslutning, dejlige heste og godt vejr!

Mødested/startsted

Hekla
Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil