Danish Open 2020

30. - 31. maj 2020

Nr. Snede Bueskyttelaug og Midtjyske Buejægere samt Stensballe IK’s bueskytteafdeling inviterer hermed til Danish Open 2020.

I Pinsen lørdag den 30. og søndag den 31. maj på Højderyggens Skydecenter, Grættrupvej, 8766 Nr. Snede.

Stævnet afvikles som en 3D-skydning efter WA’s gældende internationale regler - dog med en undtagelse. Vi afvikler stævnet med alle de velkendte klasser - compound, langbue, barbue, instinktiv/traditionel jagtbue og recurve samt op til 6 skytter i hver patrulje. Alle klasser for herrer og damer i mikro, mini, aspirant, kadet, junior, senior, masters og buejægere. Vi forbeholder os ret at lægge klasser med få deltagere sammen.

Lørdag: 40 mål som en 2-pils skydning
Søndag: 40 mål som en 1-pils skydning

*****Resultatet for lørdag og søndag lægges sammen og den højeste score samlet vinder (ingen semi- eller finaleskydning). *****

Vigtige tidspunkter lørdag: 
kl. 8.00 - 8.15  Teknisk kontrol          
kl. 8.30  Opstilling                   
kl. 8.45  Velkomst                    
kl. 9.15  Skydningen begynder 

Vigtige tidspunkter søndag:
kl. 8.30  Opstilling                   
kl. 9.00  Skydningen begynder 

Startafgiften er gældende for begge dage:
Buejægere - årgang alle 425,- DKr       
Masters (50+) - årgang 1970 og ældre 425,- DKr       
Senior - årgang 1971 – 1999  425,- DKr       
Junior - årgang 2000 – 2002  350,- DKr       
Kadet - årgang 2003 – 2004  250,- DKr       
Aspirant - årgang 2005 – 2006 250,- DKr       
Mini - årgang 2007 – 2008   200,- DKr       
Mikro - årgang 2009 og yngre  200,- DKr       

Deltager antallet er begrænset til 258 skytter fordelt på 43 patruljer, og der lukkes for tilmelding, når 258 skytter har indbetalt startgebyret. Du er først registreret som deltager når startgebyret er betalt.

Vi anbefaler at man tilmelder sig og betaler hurtigst muligt for at være sikre på at kunne deltage i Danish Open 2020.

Hvis man har indbetalt rettidigt og ikke møder frem for deltagelse, bliver startgebyret ikke betalt tilbage.

Øvrige oplysninger:
Der laves patruljer som dels udelukkende er med compoundskytter inklusiv buejægere og dels udelukkende er med langbue-, barbue-, instinktivbue- og recurveskytter..

I skyttehuset ved startstedet kan der købes morgenkaffe og rundstykker lørdag og søndag fra klokken 7.00. Til frokost kan der købes sandwich og frankfurtere. Der kan også købes vand, kaffe, frugt, kage og slik. Det er ikke muligt at betale med kort, mobil-pay eller swipp – så husk kontanter.

Hunde må ikke tages med på banerne.

Der skal køres langsomt på grusvejen – Grættrupvej, max. 20 km/t.

Der er mulighed for at campere gratis ved skydeterrænet.

Campingpladsen er åben fra fredag den 29. maj kl. 13.00. Der er toilet og rindende vand ved skyttehuset. Der er ikke el og ikke bad.

Af sikkerhedsmæssige årsager (de lokale brandmyndigheder) er brug af åben ild på campingpladsen strengt forbudt - dvs. ingen bål og fakler, men der må gerne tilberedes mad på grill.

Ved tvivl og spørgsmål, kontakt:
Peder Nielsen, Irisvej 9, 8766 Nørre-Snede, tlf.: 0045 2074 5866, e-mail:pederni@pc.dk

Vi gør opmærksom på, at deltagelse sker på eget ansvar.

For yderligere information vedr. regler, skudafstande og andet, se venligst vores info-folder, der også er offentliggjort på hjemmesiden under Danish Open 2020.

På gensyn til Danish Open 2020

Arrangørens kontaktinfo

Nørre Snede Bueskyttelaug & Midtjyske Buejægere


Mødested/startsted

Højderyggens Skydecenter
Grættrupvej
8766 Nørre Snede
Danmark Vis på kort Navigér hertil