Hrimfaxa: Introduktions dag til TREC

Søndag den 23. februar 2020

Introduktion til TREC

Tid: søndag d. 23-02-2020 kl. 9 – ca. 16

Hvor: Nykøbing Mors Ridecenter, Frueled 74, 7900 Nykøbing mors

Pris: 75 kr. inkl. Morgenmad.

Med hest + 50 kr. inkl. fold (kun plads til 8)

Middagsmad medbringer man selv ellers bestiller vi sandwich på dagen.

Har du hørt om TREC eller har du gået og undret dig over hvad det er?

Så har du her en mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål. Dagens program henvender sig til alle som har interesse i TREC, som rytter, hjælper, dommer eller stævnearrangør.

Vi er så heldige at få besøg af overdommer og medlem af TREC-udvalget, Finn Märcher.

TREC er en relativ ny ridedisciplin, som har sin oprindelse i rideturisme. TREC er en god blanding af forskellige discipliner f.eks. distanceridning, military, trail og alrid, og er for den alsidige hest og rytter. Der er særlig fokus på samarbejdet mellem hest og rytter, hvor hestens lydighed og rytterens stedsans er vigtige elementer.

TREC er åben for alle uanset køn, alder og hestetype eller race.

Kurset består af en teoretisk og en praktisk del.

Vi gennemgår de tre faser og taler om, hvordan man udfører faserne, samt reglerne for at ride TREC.

Del 1: Teoretisk gennemgang af de 3 faser TREC består af:

Orienteringsridt (POR)

Samarbejde mellem hest og rytter i terrænet med stor vægt på rytterens evne til at finde vej og orientere sig ved hjælp af kort

Gangartstest (MA)

Kontrol af hestens gangarter vises på buet eller lige spor i langsom galop og hurtig skridt

Forhindringsbane (PTV)

Forhindringsbane, der afspejler de opgaver/forhindringer, ryttere kan møde i naturen. Hestens mod og tillid til rytteren samt rytterens stil/hjælpere er i fokus.

Del 2: Praktiske øvelser

Øvelse i at tegne POR rute på kort samt beregne tider. PTV opgaver /øvelser, hvor ryttere er til hest. Praktisk gennemgang af udvalgte PTV forhindringer. Ryttere rider på forhindringerne, mens vi snakker om udførsel samt konstruktiv kritik. Alle deltagere, uanset om man er til hest eller ej, deltager aktivt og får udbytte af de praktiske øvelser.

VI HÅBER, I VIL KOMME OG VÆRE MED TIL EN SUPER SPÆNDENDE OG HYGGELIG DAG

Arrangørens kontaktinfo

Hrimfaxa



Se arrangørklubben på SPORTI

Hrimfaxa

Mødested/startsted

Nykøbing Mors Ridecenter
Frueled 74
7900 Nykøbing M
Danmark Vis på kort Navigér hertil