Tvistur: Coronakeppni Part 2

Søndag den 24. maj 2020

86 tilmeldte

Tvistur inviterer til Coronakeppni

Koncept
Et virtuelt stævne hvor den enkelte rytter uploader en film med sit program. Programmet bedømmes ud fra filmen af 5 uddannede dommere efter FEIF Rules and Regulations. Vær opmærksom på at dette også betyder at udstyrsreglerne er gældende, men at der selvfølgelig ikke er mulighed for udstyrskontrol. Dommerne kan diskvalificere hvis de identificerer ulovligt udstyr på filmene.

Du optager dit program på en ovalbane/ridebane under forhold der er i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinjer for socialt samvær.

Videoerne vil blive uploadet af arrangøren som en playliste på Youtube, hvor alle interesserede kan deltage som virtuelt publikum.

Følgende klasser udbydes:

Tølt-klasser

Gangartsklasser

Der rides naturligvis med kun 1 rytter på banen, og der skal vises 1 omgang i hver opgavedel, undtagen skridt hvor der vises ½ omgang og pas i F2, hvor der må vises 3 langsider. I alle andre klasser en Sport A gangartsklasser(V1, F1), skal gangarterne vises i den rækkefølge som man ville ride til et rigtigt stævne. Er du i tvivl om rækkefølgen, kan den findes i FEIF Rules and Regulations.

Alle klasser er åbne for alle, men vi opfordrer til at man tilmelder sig den klasse man ville have tilmeldt sig forårets andre stævner. Alle klasser har D-status, og der kræves derfor D-licens for at deltage.

Alle deltagere vil få tilsendt dommersedler med delkarakterer og kommentarer til deres program.

Resultaterne offentliggøres løbende på ticker.icetestng.com, og der kåres en top 5 når alle deltagere er bedømt. Top 5 i hver klasse vil få deres program offentliggjort på Facebook og de vil få tilsendt en flot roset. I klasser med mere end 10 deltagere i en aldersgruppe (junior, ungrytter, senior) vil de blive opdelt efter aldersgrupper og præmieret seperat.

Der er plads til 200 starter.

Dommere

Lutz Lesener (FEIF)
Anna Worm (National)
Mette Høj (Lokalklub)
Liv Malskær (Lokalklub)
Sanne Weber Andersen (Lokalklub)
Vibeke Thomsen (Lokalklub)

Krav til filmen

  • Filmen skal være optaget med rolig hånd eller stativ fra midten af banen
  • Der må ikke være klippet i filmen
  • Der må ikke være musik
  • Filmen skal være i god kvalitet
  • Der skal filmes i liggende format
  • Du skal ikke zoome ind og ud undervejs, det går det sværere for dommerne. Find et passende zoom-niveau fra starten og brug det under hele optagelsen. Der skal ikke zoomes for langt ind, da det gør det svært for dommerne at bedømme hvor på banen du er.
  • Der skal optages i HD-format (min. 720p)

Husk at en god film gør det lettere for dommerne at give en korrekt og fair bedømmelse. Sørg for at der står så få ting i vejen som muligt og at du rider alene på banen. Rider du på en bane med faste dommerhuse, så sørg for at komme så hurtigt fri af stolperne som muligt, så de ikke dækker for øgninger, paslægninger, nedtagninger, overgange osv.

Filmen sendes til andreas@tvistur.dk via https://wetransfer.com/. I beskedfeltet skriver du dit navn, hestens navn og klasse. Når du deltager i stævnet, giver du samtidig tilladelse til at din film må uploades på Youtube af arrangøren, deles på Rideklubben Tvisturs Facebook-side, samt i begivenheden tilknyttet stævnet.

Tilmelding
Tilmeldingen foregår på SPORTI – tilmeldingen åbner søndag d. 3. maj kl. 20.00.
Sidste frist er søndag d. 24. maj kl. 23.59.
Prisen er 150 kr. pr. klasse. + SPORTI-gebyr.
Tilmelding er bindende, og når man har tilmeldt en film, kan man ikke skifte den ud senere.

Yderligere information
Har du spørgsmål til tilmelding eller stævnets afvikling kan du kontakte andreas@tvistur.dk.

Arrangørens kontaktinfo

Rideklubben Tvistur


Mødested/startsted

#BlivHjemme
9230 Svenstrup J
Danmark Vis på kort Navigér hertil