DI: Danmarksmesterskaberne 2011

1. - 3. juli 2011

Hermed den officielle tilmelding til de danske mesterskaber 2011 for islandske heste.

Så lykkedes det at få DM her til det sjællandske, ikke fordi vi har noget at udsætte på de DMèr som er afviklet i det jyske, det har været fedt og lærerigt, men vi vil så gerne byde vores landsmænd fra det øvrige Danmark velkommen til vores ø.

Samtidig vil vi inden for de sportslige rammer prøve at lave et anderledes DM, hvor det sociale mellem alle skal i højsædet, kort sagt der er dømt hygge på hele Hedeland i dagene fra 30. juni til 3. juli.

En vi skal naturligvis overraskes, inspireres og juble over de fantastiske ekvipager, der har kvalificeret sig, se DIs kvalifikations krav på deres webside.

Et af vores mål er og har været at skaffe gode sponsorer med pengepungen i orden (trods krise) således at startgebyret kan holdes nede i et leje, hvor den ikke skal stå på vandgrød resten af året, bare fordi lille Lone kvalificerede sig til DM.

Så derfor vil vi sige tak til de herlige sponsorer, der velvilligt har tilbudt sig omkring DM, stor tak fra os alle!

Rytterfesten starter med en 3 retters festmenu fra CAFÉ STALDEN og bliver efterfulgt af live musik på scenen fra Flying Pace der spiller hits for alle aldre.

Vi synes I skal besøge vores webside www.hedeland2011.dk og se sponsorlisterne rulle der ud af. Websiden bliver løbende opdateret med alle relevante oplysninger fremover, så hvis man har et spørgsmål så er det der man skal starte med at lede.

Vi kommer til at konkurrere med hinanden i klasserne:

V1 (4.1) - F1 (5.1) - T1 - T2 - P1 - P2 - P3 - PP1

Dommerholdet kommer til at ha flere rigtig dygtige internationale dommere som vi henter til Hedeland langvejs fra og med tanke på at det i år er VM år så er det endnu mere vigtigt at vi har international kompetence (både dansk og udenlandsk) på dommerbænken.

Dommerlisten er online på www.hedeland2011.dk

Stævnet rides efter FIPO 2011 med danske særregler (Se DIs webside)

Huske at checke din hests vaccinationer og husk at T2 nu rides med kun en på banen af gangen.

Priser:

  • Startgebyr pr. ekvipage: kr. 1.500 + SPORTI gebyr, inkl. rytterfestbillet, camping, boks, spåner og partoutarmbånd.
  • Partou-adgangsarmbånd: kr. 200 her på SPORTI (eller kr. 220 ved indgangen)
  • Enkelt-dags-armbånd: kr. 60 til fredag og lørdag (købes ved indgangen)
  • Finale-dags/Søndags-armbånd: kr. 100 (købes ved indgangen)
  • Rytterfest (barn/voksen): kr. 250
  • Camping: kr. 400 pr. telt/camper

Mange hilsner og på snartligt gensyn på Hedeland
DM2011 Udvalget

Arrangørens kontaktinfo

DM2011 Udvalget fra Dyrdilmyri & Blossi



Se arrangørklubberne på SPORTI

Blossi Islandsheste Klub
Dyrdilmyri

Mødested/startsted

Hedeland
Stærkendevej 226 A
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil