DI Generalforsamling - Virtuel

Lørdag den 30. januar 2021

Tilmelding til virtuel generalforsamling den 30. januar 2021 kl 13

Dansk Islandshesteforening indkalder nu igen til generalforsamling. Denne gang bliver det virtuelt, så restriktioner og smittebeskyttelse ikke kan forhindre afholdelsen.

I udgangspunktet giver vores vedtægter ikke mulighed for det, men det er svært at se hvordan og hvornår, vi får mulighed for at afholde en generalforsamling med fysisk fremmøde, og derfor ser vi os nødsaget til alligevel at afholde generalforsamlingen virtuelt. Det er vigtigt at få gjort foreningen rustet til det år, vi allerede har taget hul på. Der er en beretning og et regnskab, som skal godkendes samt valg til poster herunder selve formandsposten, der skal besættes. Vigtige funktioner for foreningens fremadrettede drift.

Tidspunktet for generalforsamlingen er:  

Lørdag d. 30. januar kl 13-17. Vi åbner for mødet kl 12:30, så alle får godt tid til at logge på og blive klar.

Vi kan ikke give jer alle detaljer nu, men vi ved, at selve mødet vil komme til at foregå på den virtuelle mødeplatform kaldet Teams og afstemningsmodulet har vi tilkøbt, sådan at vi er sikre på, at afstemningerne kommer til at køre rigtigt både demokratisk og GDPR-mæssigt.

Tilmelding:

Personlige medlemmer:
Du kan tilmelde dig gratis på Sporti.dk, når blot du har betalt dit kontingent for 2021 og således er medlem af foreningen. Alle der har tilmeldt sig, vil et par dage før generalforsamlingen modtage to links – ét til mødeplatformen, Teams og ét til afstemningsmodulet.

Klubdelegeret:
Tilmelding som delegeret for en klub under Dansk Islandshesteforening:
Hver klub kan stille med én delegeret. 

Er du klubdelegeret og personligt medlem af DI, skal du først tilmelde dig som personligt medlem af DI og derefter tilmelde dig igen, men nu som delegeret for din klub – altså udfylde tilmeldingen to gange.

Er du klubdelegeret og IKKE personligt medlem af DI, skal du udelukkende tilmelde dig som delegeret for din klub.

Tilmeldingsfrist:

For at deltage i generalforsamlingen skal du tilmelde dig senest den 24. januar 2021. Så kan vi nemlig få oprettet dig i god tid, og få sendt de fornødne links ud til dig samt at du selv kan nå at orientere dig i onlinesystemerne.  

Mødeplatformen Teams vil fungere som afviklingen af selve generalforsamlingen og afstemningerne via online afstemningsmodulet. 

De nøjagtige tekniske detaljer omkring selve den virtuelle afvikling kommer i dagene op til generalforsamlingen på islandshest.dk og som nyhedsmail i jeres private indbakke.

Tidsplan
Mødet åbner den 30. januar 2021 kl 12:30
Generalforsamling 13.00 - ca. 17.00

Du finder dagsorden og alle andre bilag til generalforsamlingen på islandshest.dk ligesom de udsendes i nyhedsbrev om ”Indkaldelse til virtuel generalforsamling”.

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

Virtuelt møde
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil