Jörfi DRL GædingaKeppni stævne på Hedeland

Torsdag den 10. juni 2021

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland, afholder Aften DRL Gæðingakeppnistævne på Hedeland, torsdag den 10. juni 2021, kl. 15-21. Der vil være mulighed for rullende tjek-in. Du skal dog senest være tjekket ind en time før din start.

Kom og opnå dine DM-karakter på den bane der skal afholdes DM i GK

Der udbydes følgende discipliner:

  • A-flok (5-gængere)
  • B-flok (4-gængere)
  • Ungdoms-flok (til og med 21 år i kalenderåret)
  • Teenage-flok (til og med 17 år i kalenderåret)
  • Børneflok (til og med 13 år i kalenderåret)

Link - læs mere her

Startgebyr m.m. refunderes ikke ved framelding, med mindre der kan fremvises lægeattest for rytter eller dyrlægeattest for hesten. Startgebyret refunderes i dette tilfælde mod gebyr på kr. 150,-

Det er vigtigt, at alle vil give en hånd med før, under og efter stævnet, da forsamlingsforbuddet gør, at vi ikke kan være ekstra hjælpere til stede.

Der er plads til 35 ekvipager pga. Coronarestriktionerne. Der oprettes venteliste. Vi forbeholder os ret til at aflyse stævnet, hvis der kommer restriktioner, som gør det umuligt at afholde på forsvarlig vis. I dette tilfælde vil tilmeldingsgebyret blive tilbagebetalt, dog fratrukket et mindre gebyr på kr. 70,-.

Husk pas med gyldige vacciner – se mere på www.islandshest.dk. Tro- og love erklæring udfyldes i tilmeldingen. Efter tilmeldingsfristen er det ikke muligt at lave ændringer.

Programmet (der kan forekomme ændringer) for stævnet bliver offentliggjort på Jörfi´s facebookside senest 5. juni 2021 kl. 20, startlister offentliggøres dagen før stævnet – dog kan de endelige startlister først ses på stævnepladsen en time før hver start, da vi har erfaring for at der kommer afbud lige i sidste øjeblik.

Prisen for deltagelse er steget i år, da vi kan have færre deltagere pr. stævne, for at efterleve restriktionerne for forsamlingsloftet, som gælder alle tilstedeværende (deltagere, dommer/dommersekretær, stævnehjælpere etc.).

Stævnet er tænkt som et udtagelsesstævne mhp. at rytterne kan opnå DM-kvalifikation.

Der rides på den nye 300 m ovalbane med pas-spor til A-flok.

Vi vil bestræbe os på at lave en corona-venlig cafe – med et lille udvalg af mad og drikke.

Der laves foldplan, så hingste står for sig selv. Ønsker du at lave egen fold til din hingst skal dette aftales forinden, og strømgiver og foldmateriale skal medbringes.

Folde skal muges før man tager fra stævnet. Vi tjekker folde, og sender en regning på kr. 500 hvis der ikke er ryddet op.

Pris for deltagelse:
Startgebyr kr. 650,-
Der gives kr. 100 i rabat hvis du er medlem af Jörfi Hedeland.

OBS! Som følge af forsamlingsloftet bliver det formentlig ikke muligt med tilskuere, ligesom rytter-hjælpere skal begrænses i videst muligt omfang. Der bliver formentlig alene mulighed for at rytterhjælpere kan opholde sig oppe på parkeringspladsen, som er udenfor selve stævneområdet. Vi håber på alles forståelse og respekt herfor.

Arrangørens kontaktinfo

Jörfi Hedeland



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland

Mødested/startsted

Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226A
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil