Rytterne af Moesgaards vikingetræf 2021

26. juli - 1. august 2021

Foreningen Rytterne af Moesgaard vil gerne invitere til vikingetræf i uge 30, med masser af tid til hyggeligt samvær, vidensdeling, workshops og festligheder.

Lokation:
Vi har lejet et vildt lækkert areal på Sletten i den skønneste natur, nær søen, hvor man kan bade og hvor vi har adgang til faciliteter, såsom toilet og bad, køleskabe, stikkontakter, brænde mv.

Aktiviteter:
Workshops og vidensdeling. Har du lyst til at afholde en workshop i noget, som du er god til, er du meget velkommen til at byde ind. Vi ved, at mange af jer er dygtige til at fortælle sagaer, lege vikingelege, lave bålmad, nålebinde, plantefarve, smede eller snitte. Så kom endelig på banen og del ud af jeres viden og skriv det gerne i kommentarfeltet ved tilmeldingen, så vi kan koordinere det.

Der er rigeligt med plads til f.eks. bueskydningstræning, kamptræning og lege for både børn og voksne.

Hestefolket har mulighed for at medbringe sin hest, hvis man ønsker det. Der mulighed for mange fantastiske rideoplevelser i området.

Håndværkere og handlende er meget velkomne til at komme med deres varer og slå en salgsbod op.

Hvis nogen har brug for et lille afbræk fra vikingelivet kan Sletten byde på rigtig mange andre aktiviteter i området: Se nærmere her

Rytterfest:
Torsdag aften holder vi fest i bedste vikingestil, med helstegt pattegris, “kaproning” og der bliver måske ovenikøbet spillet op til dans.
Rytterfesten er gratis for Rytterne af Moesgaard, også selvom man ikke deltager i træffet (men kræver dog tilmelding). Så hop i vikingefesttøjet og kom med til fest!
Pris for ikke-medlemmer: 150 kr. pr. pers.

Krav og retningslinjer:
Da det er et vikingetræf vi afholder, opfordrer vi til at alle gør sig umage med at holde lejrene relativt autentiske. Parkering og hestefolde vil derfor blive placeret på den ene af de to arealer vi har til rådighed, så vi kan lave en fin lejr uden biler og trailere på det andet areal.
Vi stiller hovedlejren op mandag d. 26. juli og pakker ned søndag d. 1. august. Derudover vil det også være muligt at deltage fra man.-tors. eller fra tors.-søn.
Hunde er velkomne, men skal holdes i snor.

Covid-forholdsregler:
Vi opfordrer alle deltagere og gæster til at møde nytestede/vaccinerede på træf og henholder os i øvrigt til gældende retningslinjer.
Desuden skal alle deltagere registreres og tilmeldes via nedenstående link.

Pris:
Prisen for hele ugen er 470 kr. pr. person inkl. brænde. Prisen for første (man.-tors.) eller anden (tors.-søn.) halvdel af ugen er 235 kr. pr. person inkl. brænde.
Overnattende gæster er velkomne i lejrenes telte og betaler 70 kr. pr. nat.
(Dette er kostprisen og foreningen tjener ikke penge på arrangementet).
Yderligere information om dette og om andre praktiske foranstaltninger kommer i et informationsbrev til alle deltagerne.

Tilmelding:
Skal ske via SPORTI frem til d. 1. juli 2021.
Der vil være et max. deltagerantal på 200 personer og tilmeldingen lukker, når det maximale antal er nået, så skynd jer at sikre jer en plads til sommerens allerhyggeligste vikingetræf!

Aflysning og ændringer:
Ændring af dato, ændring af lokation, delvis gennemførelse eller ændring i repertoiret er ikke at betragte som en aflysning. Aflysning dækker kun over, at træffet slet ikke gennemføres.

Der tages forbehold for evt. aflysning grundet COVID-19 restriktioner.

Kun arrangøren er ansvarlig i tilfælde af aflysning og kan give tilladelse til, at tilmeldingen refunderes.

Omkostninger som, ekspeditions-, ordre- og gebyr fra Nets refunderes ikke.

Vi glæder os til at se jer!

De bedste hilsner fra 
Bestyrelsen

Arrangørens kontaktinfo

Rytterne af Moesgaard


Mødested/startsted

Vikingestykket
Bøgedalsvej
8680 Ry
Danmark Vis på kort Navigér hertil