Pytlas Sensommertræf

Lørdag den 2. oktober 2021

VELKOMMEN TIL PYTLA’s Sensommertræf

Stævnet afholdes lørdag den 2. oktober fra kl. 10

Afholdes på de nye baner på Islandeshestecenteret Hedeland.

For Pytla-medlemmer åbnes for tilmelding mandag den 24. juli kl. 20.
For øvrige deltagere åbnes for tilmelding lørdag den 21. august kl. 20.

Der lukkes for tilmelding lørdag den 11. september kl. 20 Dette er også sidste frist for ændringer i tilmeldinger – vær omhyggelig ved tilmelding 😊

Der udbydes i alt 40 pladser til stævnet.

Træningsstævnet er for alle uanset erfaring og niveau. Har du ikke startet stævne før er muligheden her nu. Har du allerede deltaget i flere stævner får du her mulighed for at få bedømt resultatet sommerens træning. 

Du kan melde dig til stævnet i følgende klasser:
T.3 – tøltklasse
T.5 – tøltklasse 
T.7 – tøltklasse

Øl-tølt

4.5 – let firgang (klubmesterklasse)
4.3 – middelsvær firgang

5.2- middelsvær pas klasse.
3-gang/Junior hvor der bliver bedømt efter alder og hest. Alle junior for en præmie.

I 3-gang/ juniorklassen rides op til 3 valgfrie gangarter og det er tilladt at have hjælper med på banen.

For alle klasser gælder, at de kun afvikles ved min 3 tilmeldte.

Beskrivelse af de enkelte klasser kan ses på vores hjemmeside: www.pytla.dk

Et startgebyr giver adgang til at starte 2 klasser + øltølt. Ønsker man at starte 2 heste koster det to startgebyrer uagtet, at man kun vælger at ride 1 klasse på hver hest.

Pris for deltagelse:
Medlemmer af Pytla: kr. 350,- ex gebyr til Sporti
Ikke medlemmer af Pytla: 400,- ex gebyr til Sporti

Tilmelding er bindende.

Der vil være indtjekning imellem kl. 8.00 og 9.30.

Ved ankomst er du velkommen til at bruge de folde som er opsat. Der er vand til hestene. Husk spand. Man rydder selv sin fold efter brug.

Regler og bedømmelse
Der rides efter FEIF reglementet og præstationen bedømmes af to dygtige og erfarne dommere, som annonceres senere.

Medbring Tro og Love-erklæring samt hestepas. Vi anvender vaccineregler svarende til D-stævne. Stævnet er ikke pointgivende og kræver ikke rytterlicens.

I hvert heat er der maks. 3 ryttere på banen – i juniorklassen dog kun 2 ryttere ad gangen.

Der rides ikke finaler. Stævnet afsluttes med overrækkelse af rosetter og præmier til vindere af 1., 2. og 3. pladsen i hver enkelt klasse.

Der dystes også om klubmesterskabet, som tilgår den, der vinder 4.5-klassen og er medlem af klubben.

Ligeledes vil der tildeles en præmie til en ekvipage, som har udvist særlig god og harmonisk ridning.

Program og startlister lægges på hjemmesiden www.pytla.dk og Facebook ca. 2 dage før stævnet. Vil også blive sat op på stævnepladsen.

Til de bedste i hver klasse er der sponsorpræmier fra vores gavmilde sponsorer.

Der vil være mulighed for at købe frokost, kager, øl, vand, kaffe og the i vores cafeteria til rimelige penge.

Da det er en stor mundfuld at gennemføre stævnet, er der behov for at deltagerne giver en hånd. Alle ryttere kan derfor forvente at få tildelt en hjælpertjans i forbindelse med stævnet. Kan man ikke tage sin tjans er man selv ansvarlig for at få en anden til at overtage opgaven. Vi gør det allerbedste vi kan for at give alle ryttere de bedste muligheder for at varme deres heste op og ride deres klasser - og samtidig passe deres opgave. Der bliver hængt hjælperlister op på stævnepladsen og de offentliggøres på Facebook og pytla.dk sammen med program og startlister.

Vi glæder os til en god dag med en masse dygtige heste og ryttere.

De bedste hilsener og på hyggeligt gensyn.
Islænderklubben Pytla 

PS: Alle heste, ryttere, hjælpere samt tilskuere opholder sig på stævnes arealer på eget ansvar og for egen forsikring.

Mødested/startsted

Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226a
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil