ASKA Juniorridelejr 12-15 år på Bispelyst

19. - 20. juni 2021

Samvær, hygge og grin- lyder det som noget for dig? 
- så skal du da med på ASKA’s
juniorhestelejr den 19.- 20. juni.

ASKA inviterer sine 12-15 årige medlemmer på ridelejr hen over 2 dage for drenge og piger med egen hest. 

Vi har været så utrolige heldige, at Rikke Schöllhammer Wolff igen i år har sagt ja til at afholde lejren på hendes skønne gård, Bispelyst.
Rikke har mange års erfaring med den islandske hest og er selv en aktiv rytter. Rikke er uddannet på Holar og rider selv på landsholdet på sin smukke hingst Arko vom Heesberg.

Ridelejren har fokus på at styrke det sociale fællesskab blandt børnene, give dem undervisning på deres niveau, lære om hestens krop og hvordan man som rytter kan lave smidigheds- og udstrækningsøvelser. Derudover skal vi traditionen tro have striglekonkurrence – hvor der efterhånden indgår pynt og udklædning, arbejde med hestene fra jorden/longe og have undervisning.

Børnene overnatter i telte og vi skal hygge med bål om aftenen. 

Det er dog vigtigt, at jeres børn er trygge ved at sove ude, uden en voksen. Hvis vi fornemmer at de er utrygge vil I som forældre blive kontaktet så børnene kan komme hjem og sove, hvorefter de så kan komme igen dagen efter. 

Lyder det som noget du og din islandske hest har lyst til at deltage i, så tilmeld dig ☺

Målgruppe: Børn der er vilde med den islandske hest og interesserer sig for at lære mere omkring det ovenstående og deltage i et socialt fællesskab.

Børn der nogenlunde selv kan håndtere sin hest.

Formål: At børnene i ASKA lærer hinanden at kende i et socialt fællesskab med udgangspunkt i den islandske hest. 

Praktisk oplysning: huske/pakkeliste sendes efter tilmelding på mail. Alle heste der ikke står på Bispelyst står på deres egen lille fold som I laver når I ankommer.   Wrap er inkluderet i prisen.

Vaccination: alle heste skal være vaccineret inden for de seneste 12 mdr. ved deltagelse i arrangementet.

Tro- og loveerklæring underskrives elektronisk ved tilmelding, og skal derfor ikke medbringes fysisk på dagen.

Corona: Vi følger anbefalingerne og gør de nødvendige tiltag. Det er et krav at alle børn er testet negativ for corona indenfor 48 timer før deltagelse i lejreren. Dette for at vi passer bedst muligt på hinanden.

Pris: 400 kr
Inkl. i prisen er også en T-shirt med navn og logo.

Vi glæder os til at tage imod jer ☺
Rikke, Siri & Mette

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Bispelyst v. Rikke og Mads
Bispelundvej 44
8330 Beder
Danmark Vis på kort Navigér hertil