Gletta Mesterskaberne 2021

Søndag den 12. september 2021

Dalgården i Them er rammen om mesterskabet, som vi allerbedst kan lide det i Gletta: ”Hård” konkurrence, hygge og hestesjov. Du kan sagtens være med til stævnet, selvom du ikke har lyst til ”ovalbane-fræs”, men bare gerne vil være med til at lege i Gletta-disciplinerne.

Du kan både ride tölt- og gangartsklasser for hhv. juniorer og seniorer, og du kan dyste i vores særlige Gletta-discipliner. Du behøver ikke have DI-rytterlicens for at deltage i mesterskabet, men du skal være aktivt medlem af Gletta, og du kan kun deltage på en renracet islandsk hest.

Tidsplan og startrækkefølge bliver offentliggjort på hjemmesiden www.gletta.dk et par dage, inden mesterskaberne løber af stablen, og den vil være opslået på pladsen.

Tölt- og gangartsklasser:
Du kan deltage i en töltklasse og en gangartsklasse. Du kan vælge mellem Tölt T.8 og T.5 og mellem Firgang 4.5 og 4.3 samt 3-gang for børn.

Vi har hyret særdeles kompetente dommere, der ikke har DI’s dommeruddannelse, men er dygtige til at vurdere rytter og hest. 

Gletta-discipliner:
Du kan deltage i alle de Gletta-discipliner, du har lyst til. Behændighed (kun for juniorryttere), 4-gang stafet, Øltølt – og ikke mindst! – Smukkeste gangart. Klasserne bliver bedømt af kompetente –  men også strenge, en anelse uretfærdige (og muligvis bestikkelige) Gletta-dommere.

Læs mere på klubbens hjemmeside: gletta.dk

Bestyrelsen glæder sig til at se jer alle!

Arrangørens kontaktinfo

Gletta



Se arrangørklubben på SPORTI

Gletta

Mødested/startsted

Dalgården
Sepstrupvej 5
8653 Them
Danmark Vis på kort Navigér hertil