Stald Birkegaarden: Drive-in Gædingakeppni stævne

Fredag den 6. august 2021

24 tilmeldte

Stald Birkegaarden, afholder eftermiddag og aften DRL GæðingaKeppnistævne på Stald Birkegaardens faciliteter, fredag den 6. august, med start kl. 15. Der vil være mulighed for rullende tjek-in. Du skal dog seneste være tjekket ind en time før din start.

Kom og opnå dine DM-karakter, eller bare for at prøve et GæðingaKeppnistævne. Alle er velkommen. Stævnet bliver afholdt som et Drive – in stævne. Det betyder at stævnet bliver afholdt uden finaler.

Stævnet er blandt andet tænkt som et udtagelsesstævne mhp. at rytterne kan opnå DM-kvalifikation. Men alle er velkommen, som har lyst til at prøve kræfterne af med et GæðingaKeppnistævne.

Der rides på en 250m ovalbane, hvor passporet ligger lige ved siden af ovalbanen til A-Flokken.

Vi tilbyder et stævne, hvor der er gode opvarmningsmuligheder blandt andet en ridehal (20x60) eller udenfor på grusveje.

Der udbydes følgende discipliner:

  • A-flok (5-gængere)
  • B-flok (4-gængere)
  • C-flok (voksen begyndere)
  • Ungdoms-flok (til og med 21 år i kalenderåret)
  • Teenage-flok (til og med 17 år i kalenderåret)
  • Børneflok (til og med 13 år i kalenderåret)

Link - Læs mere om klasserne

Dommerteamet som det ser ud nu:

  • Eyvindur Hrannar Gunnarsson
  • Cecilie Catharina Langvad Færch
  • Kristiane Brun Hansen

Framelding mv.
Startgebyr m.m. refunderes ikke ved framelding, med mindre der kan fremvises lægeattest for rytter eller dyrlægeattest for hesten. Startgebyret refunderes i dette tilfælde mod gebyr på kr. 150,-

Check-in
Der vil være online check-in med undtagelse af gruppe tilfældigt udvalgte ryttere, der skal tjekke ind i sekretariatet som sædvanligt herunder foreviser stævnepas eller hestepas samt gyldigt vaccinationskort.
Vær opmærksom på vaccinationsreglerne. Alle heste, der deltager ved stævnet, skal være vaccineret inden for 6 mdr. Læs mere om reglerne her. Derfor husk pas med gyldige vacciner – se mere på islandshest.dk. Tro- og love erklæring udfyldes i tilmeldingen. Efter tilmeldingsfristen er det ikke muligt at lave ændringer.
Link til online check-in sendes på mail (den der angives på tilmeldingen).
OBS: Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest én time før den første klasse man skal ride begynder, ellers bliver man diskvalificeret fra hele stævnet.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste tre uger inden stævnet.

Vær opmærksom på reglerne om rytterlicens, det betyder at alle ryttere skal købe licens hos Dansk Islandshesteforening, læs mere om reglerne og hvordan du får licens på islandshest.dk.

Der oprettes venteliste. Vi forbeholder os ret til at aflyse stævnet, hvis der kommer restriktioner, som gør det umuligt at afholde på forsvarlig vis. Derudover forbeholder arrangøren sig retten til at aflyse ved for få tilmeldte.

Startlister, tidsplan, nyheder mv.
Startlister og tidsplan kan ses på Ticker.

Programmet (der kan forekomme ændringer) for stævnet bliver offentliggjort på Stald Birkegaardens facebook side og via mail senest den 2. august 2021 kl. 20, startlister offentliggøres dagen før stævnet – dog kan de endelige startlister først ses på stævnepladsen en time før hver start, da der kan komme afbud lige i sidste øjeblik. Bemærk, at startlisterne ikke er endelige før 1 time før den respektive klasses start.

Da det er et Drive-in stævne er der ingen cafe. Så husk selv at medbringe mad og drikke.

Ved dette stævne uddeles der ikke rosetter da dette er et Drive-in stævne.

Det er muligt at lave en lille fold mens man sadler op eller har flere heste med. Kommer man med hingst(e), er der mulighed for at leje boks til 100kr.

Folde og/eller boks skal muges før man tager fra stævnet. Vi tjekker folde og bokse, og sender en regning på kr. 500 hvis der ikke er ryddet op.

Priser
Pris for deltagelse kr. 700,- ekskl.  SPORTI administrationsgebyr
Leje af boks kr. 150,-

Grundet Covid-19
ALLE som vil have adgang til stævnet skal kunne fremvise coronapas. Dette er grundet opvarmningen kan foregå i ridehal. Hvis corona situationen ændres inden stævne vil I få information om dette via Stald Birkegaardens facebook side og mail.

Vigtigt! Spørgsmål vedr. din tilmelding, ændringer m.m. sendes til Diana Øster Pedersen: kontakt@stald-birkegaarden.dk

Vi glæder os til et godt stævne.
Stald Birkegaarden

Arrangørens kontaktinfo

Stald Birkegaarden, Diana Øster Pedersen


Mødested/startsted

Jeshøjvej 1
8410 Rønde
Danmark Vis på kort Navigér hertil