Hrimnir: Ud af Vestskoven - weekend til Feddet

17. - 19. september 2021

Hrimnir weekendtur til Feddet, 18.-19. september 2021

Har du (og måske din familie) lyst til at komme med på en weekendtur til Feddet, med smukke og særprægede naturoplevelser, hvor der er mulighed for at bade i havet med egen eller en lejet islænderhest?

Lidt om stedet:
På halvøen “Feddet” ved faxe, finder man “Feddet Camping og Resort”.
Her mødes man af smukke rammer i en unik natur, hvor der er en høj standard med gode faciliteter for hele familien.
Denne weekend, har Hrimnir booket både hytter og teltpladser til i alt 24 deltagere. Medbring din familie eller ridemakker og tag med en hyggelig weekend med rideture og afslapning på Feddet.
Læs mere om Feddet Camping og Guldhest

Indholdet i denne weekend vil bl.a. bestå af:   
Der er arrangeret 3 guidede rideture via “Guldhest”.
Der er masser af tid til at gå på eventyr på pladsen når ikke der rides.
På campingpladsen en der en masse aktiviteter, så som cafe, swimmingpool, wellness, skovspor til mountainbike, badning, mm.

Tilmelding til weekenden indebærer at man melder sig til én af nedenstående opgaver:

  • Morgenmad, lørdag eller søndag
  • Frokost, lørdag
  • Aftensmad, fredag eller lørdag

Der oplyses et budget til hvert madhold, og udlæg refunderes af Hrimnir ved fremsendelse af kvittering. Nadja og Marie står for planlægning af mad hold. Opvask af gryder, osv. Gøres af det hold der står for madlavningen, men vi ser gerne alle byder ind med hjælp, hvor der hjælpes kan.

Alle bedes medbringe eget service til fællesspisning, som man hermed også selv sørger for at rengøre til næste måltid. Husk viskestykke og hvad man behøver for at kunne vaske op.
Telt medbringes selv, til de der vælger denne løsning.
Ønsker man at ride ture udover de guidede fællesture, betaler man 100 kr. Pr. Dag for et stk. Ridekort til en rytter. Købes på stedet.

Der vil være drikkevarer så som kaffe, te, saft og morgen-juice til måltiderne. Og de aftalte måltider. Alt andet derudover, skal man selv medbringe. Hvis nogen vil bage kage vil vi blive meget glade.

Praktisk info:

  • Ankomst om fredagen kl. 15.00 hvor vi indlogerer os i hytter og telte, og sætter heste på folden.
  • Om fredagen (på ankomstdagen) vil der allerede ligge en lille aften ridetur som starter 18.30 og er på ca. 90 minutter. Derefter spiser vi fælles aftensmad.

Praktisk info til dem med egne heste:

  • Der er en fælles mark til de heste, der kan gå med andre heste.
  • Der kan også laves mindre folde til de der ønsker dette.
  • I kan evt. Skrive til mig (Nadja) hvis i kommer flere heste fra samme stald. Så vil jeg prøve at tilrettelægge det. Måske I selv skal medbringe hegn, men nærmere info følger.
  • Du skal selv medbringe, foder, hø/wrap. Der vil være lidt græs på foldene. Husk greb, da vi skal fjerne pøller.
  • Husk spande til at fylde vand i baljer, og en vandspand.
  • Husk naturligvis rideudstyr og alt hvad du skal bruge til dig og din hest.

Praktisk info til dem der skal leje en hest:

  • Vægtgrænse 85 kg.
  • Man skal være rutineret rytter, altså kunne det basale ridning.
  • Mød op hos “guldhesten” ca. Kl. 17.45 om fredagen for at få udleveret en hest
  • Feddet 14 (lige bag svømmehallen)

Fredag

  • Ankomst fra kl. 15.00 hvor indlogering i hytter og telte kan installeres.
  • Hest sættes på fold, mere info følger op til turen.
  • Guidet Ridetur kl. 18.30 Varighed ca. 90 min.
  • Aftensmad efter endt ridetur.
  • aftenkaffe/te og hygge

Lørdag

  • Morgenmad mellem kl. 07.00-09.00
  • Kl. 9.30-12.30 guidet ridetur. (husk vi besøger havet med mulighed for at bade med hestene.)
  • Kl. 13.30 frokost og eftermiddags kaffe/te.
  • Kl. 19.30 aftensmad og aften kaffe/te.

Søndag

  • Morgenmad mellem 07.00-09.00
  • Der pakkes sammen og gøres klar til afrejse (aflever nøgler, osv.)
  • 12.00-13.30 ridetur.
  • Efter endt ridetur s6iger vi farvel og på gensyn :-)

Vi glæder os til en skøn weekend.

  • Der åbnes op for tilmelding (for medlemmer af Hrimnir) fredag d.9/8 kl. 20.00 - kun via sporti.
  • Derefter åbnes der for tilmelding for ikke-medlemmer fredag d.20/8 kl. 20.00 -2021
  • Sidste frist for tilmelding er 11/9-2021
  • Max antal deltagere 24 personer (heraf 16 personer i hytte).

Ved forhindring af deltagelse gives penge ikke retur, men man er velkommen til at sælge sin billet til andet medlem.
(Sælges der til et “Ikke medlem” øges prisen dermed.)

Vi skal overholde gældende Corona-retningslinjer som rideklub. I værste tilfælde kan arrangementet blive aflyst grundet corona.
Vi arbejder ud fra hvad myndighederne råder os til, i forhold til corona krisen. I tilfælde af aflysning refunderes pengene. Dog ikke sporti gebyr.

Vi forbeholder os retten til at aflyse turen. i tilfælde af dette refunderes pengene.

Hrimnir betaler ikke for ødelagte genstande eller andet der kræves erstatning for. Dette skal man som deltager selv sørge for.

Man kan rette henvendelse til arrangøren af denne weekend Nadja Schwartzmann via email Nadjaschwartzmann@hotmail.com, Tlf.nr. 22841087 eller på facebook messenger.

Arrangørens kontaktinfo

Hrimnir, Vestskoven



Se arrangørklubben på SPORTI

Hrimnir Vestskoven

Mødested/startsted

Guldhesten
Feddet 14
4640 Faxe
Danmark Vis på kort Navigér hertil