Dreki DRL sommerstævne

18. - 19. juni 2022

Dreki inviterer til DRL stævne d. 18.-19. juni.

Stævnet vil blive afholdt på Hindsig Ridecenter, Ringkøbingvej 270, 6800 Varde.

Vi tilbyder et stævne, hvor der er gode opvarmnings muligheder både ude og i ridehal.

Derudover er det også muligt at leje bokse på stedet.

Folde, bokse, toiletter, cafeteria, opvarmning og 250 m. ovalbane ligger alt sammen tæt på hinanden, så ingen lange vandringer for at komme fra det ene til det andet.

Tilmeldingen starter på Sporti d. 27. april kl. 20.00.

Der rides efter gældende FIPO med danske særregler.

Vær opmærksom på reglerne om rytterlicens, der betyder at alle ryttere skal købe licens hos Dansk Islandshesteforening, læs mere om reglerne og hvordan du får licens på www.islandshest.dk.

Dreki køber klublicens til alle D-klasser.

Vær desuden opmærksom på de nye vaccinationsregler, HUSK der er ingen særregler gældende for D-klasserne, siden stævnet tilbyder A, B og D klasser.

Der kan startes i følgende klasser:
A klasser: T.1, T.2, 4.1, 5.1
B klasser: T.3, T.4, 4.2, 5.2
D klasser: T.8, 4.5, T.5, 4.3, 3gang

Alle B og D klasser rides med flere ekvipager på banen.
Max. deltager antal: 80, herefter oprettes venteliste.

Stævneudvalget forbeholder sig ret til at aflyse stævnet ved for få tilmeldte.
Hvis tidsplanen tillader det, tages der ryttere ind fra ventelisten i de klasser hvor det er muligt.
Ved klasser med 10 deltagere eller der under, forbeholder stævneudvalget sig ret til at afgøre om der skal rides finale eller om der uddeles rosetter efter udtagelsen.

Der vil blive afholdt særskilt finaler for juniorer i D klasserne, hvis der er 5 eller flere juniorer tilmeldt i klassen.
Der rides B- finaler i de klasser hvor der er 15 ryttere eller flere og hvis tidsplanen giver mulighed for det.

Dommer:
Silke Köhler
Desiree Tack
Gitte Hove
Vibeke Kolsch
Fabian Schmidt
Rikke Brandt

Priser:
Startgebyr: 700 kr.
OBS: Der gives rabat til Dreki medlemmer – Her er prisen 600 kr.
Der gives yderligere 100kr rabat til alle Dreki juniorer (til og med 24 år) og 50kr til ALLE som tilmelder sig indenfor de første 3 dage efter tilmeldingen åbner. Så til og med d. 30.4.22.

Fold: 100 kr. (medbring selv strøm og hegnsmateriale).
Boks m. halm: 400 kr. (fredag-søndag) – Hingste skal af sikkerhedsmæssige årsager stå på boks *.
Der skal vælges enten boks eller fold ved tilmelding.

Fold og bokse skal rengøres ved afrejse, ellers koster det 500 kr. Der vil blive udsendt en faktura.

Camping uden el pr telt eller campingvogn: 50kr. Strøm koster 100kr ekstra og afregnes direkte på pladsen.

* Vi har 24 antal bokse til rådighed på stævnepladsen – Heraf er der 10 bokse der er egnet til hingste. Boksene bliver fordelt efter 1. til mølle princippet. Hingsteejere skal derfor være obs. på dette og melde hurtigt til for at sikre sig en plads til stævnet. Desuden er der 5 bokse til hopper/vallaker til rådighed på nabogården.

OBS: Ønsker du spåner i din boks skal du selv medbringe dette og give besked herom en uge inden stævnet.

Foldene vil være på en græsmark som bliver brugt til daglig.

Hestene deltager og er opstaldet på hesteejerens eget ansvar og risiko (uanset om det er på fold eller i boks).

Vi gør opmærksom på, at ved tilmelding, er du forpligtet til at hjælpe som enten ledvogter, farverpige, prutsamler, i rengøring eller i cafeteria. Det er muligt at frikøbe sig fra sin hjælpetjans for 150kr. Hjælperplanen lægges på Drekis FB side i ugen op til stævnet.

Tjek-ind fredag fra kl. 17.00- 20.00 samt lørdag fra kl. 7.30. Der vil være online tjek-ind for de fleste, så i skal selv sørge for at være tjekket ind senest en time inden klassens start. Resten skal tjek ind i sekretariatet. Husk stambog m. gyldige vaccinationer.

Banen vil være åben fredag aften indtil kl. 21.00

Sidste tilmeldingsfrist er den 3. juni.

Vigtigt! Der kan foretages ændringer frem til og med d. 3. juni, derefter koster det 100kr pr ændring, efter d. 10. juni modtages kun frameldinger. Korrekt rytter og hest skal også senest være angivet til denne dato.

Ved framelding refunderes kun prisen for boks. Ved fremvisning af (dyr)lægeerklæring refunderes også startgebyret, dog kun ved framelding 24 timer inden stævnets start. Vi forbeholder os at beholde et mindre administrationsgebyr ved refundering.

Prisen for boks refunderes kun indtil en uge inden stævnet, derefter kan boksen dog sælges til en anden starter.

Venteliste:
Hvis der ikke er ledige pladser i de ønskede klasser til stævnet, kan du vælge, at tilmelde på ventelisten.
Når du vælger venteliste betaler du for din tilmelding med det samme.

Du kan annullere din tilmelding på ventelisten indtil d. 3. juni hvor tilmeldingen lukker og kun hvis du ikke allerede er blevet flyttet over til deltagerlisten. Herefter er tilmeldingen til ventelisten bindende.

Hvis du ikke når at få en plads på deltagerlisten til stævnet, vil Dreki returnere det fulde beløb fra din tilmelding efter stævnet.
Du vil få besked fra Dreki hvis din tilmelding bliver overført fra venteliste til deltagerlisten.

Cafeteriaet vil have åben hele lørdag og søndag hvor der kan købes et udvalg af mad og drikkevarer.
Der vil være fællesspisning både fredag og lørdagaften, informationer følger.

Tidsplanen kommer op på Icetest i ugen op til stævnet. Startlisterne vil blive lagt op på Icetest senest en time inden klassens start.

Husk at tjekke for eventuelle ændringer og hold dig klar i god tid.

Vigtigt! Spørgsmål vedr. din tilmelding, ændringer m.m. sendes til Melanie i sekretariatet: villandi06@gmail.com
Spørgsmål vedr. stævnet kan rettes til Rebecca: mail@rebeccawagner.eu

Vi glæder os til et godt stævne.
Stævneudvalget i Dreki

Mødested/startsted

Hindsig Ridecenter
Ringkøbingvej 270
6800 Varde
Danmark Vis på kort Navigér hertil