Toppur: Mountain trail basiskursus i Djurs Horsepa

Lørdag den 2. oktober 2021

Mountain trail basiskursus i Djurs Horsepark
Lørdag den 02. oktober 2021 kl. 10.00-13.00

Toppur inviterer til basiskursus i Mountain Trail ved Djurs Horsepark med efterfølgende bålhygge.

Læs mere om Mountain Trail

Vi får en grundig intro af underviser Kathrine Ungstrup, og vi får startet vores heste sikkert op. Efter intro træner alle In-hand, og der afsluttes med ridning, for de som ønsker det, eller der kan trænes videre In-hand. Der undervises i gruppe, men med udgangspunkt i den enkelte ekvipage. Basis Mountain Trail kursus tager dig igennem et varieret udvalg af øvelser i parken, du får grundig guidning og hjælp til at give din hest en god oplevelse og løse de opgaver som I måske synes er svære. Instruktøren vil til enhver tid hjælpe os med at vurdere om vores heste er klar til en forhindring eller ej, og det er ikke et krav at alle heste udfører alle forhindringer – der trænes altid med godt horsemanship og tilpasset den enkelte ekvipage.

Alle kan deltage uanset om der ønskes ridning eller kun In-hand arbejde.

Børn er velkomne! Vi synes det er fedt at have de unge med, og derfor er der altid en ekstra instruktør tilknyttet hvis der er flere børn tilmeldt det samme arrangement. Aldersgrænsen for børn for at starte Mountain Trail er 6 år, dog skal disse være i følgeskab med en voksen hjælper. Juniorer fra 14 år kan deltage uden voksen hjælper såfremt de er vandt til at håndtere hesten selv. Vi ser dog gerne at der er en voksen tilstede, ellers aftales dette separat med os.

Efter træning i parken sætter vi hestene på foldene og nyder en let frokost i bålhytten.

Praktisk: Ankomst 30 minutter før kursus start. Hesten indlogeres i paddock, husk vandspand. Medbring Grime/rebgrime og et godt tov, gerne tre meter, rideudstyr, og gamacher til hesten. Der kan lånes grimer og tove, og har du ikke selv gamacher, kan de lejes, 50 kr / 4 stk. Der må IKKE bruges bandager da de kan rulle op og hænge fast!

Pris: 400 kr inkl. let frokost.

Spørgsmål rettes til: 
Sonja Arlt: sonja@toppur.dk, tlf. 50173347

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Mødested/startsted

Djurs Horse Park
Søholmvej 1, Nørager
8961 Allingåbro
Danmark Vis på kort Navigér hertil