Klub Langtved: Kratlusker-stævne

Lørdag den 9. oktober 2021

57 tilmeldte, 3 ledige pladser

9. oktober 2021 inviterer vi til Kratlusker-stævne.
Stævnet er et hyggestævne, som ikke kræver rytterlicens.

Kratlusker-stævnet er et stævne, som foregår i naturen, hvor man rider en afmærket rute. Langs ruten sidder der dommere – de såkaldte kratluskere – som bedømmer gangarter på markerede strækninger. På ruten er der opstillet markeringer, som viser, hvornår man er under bedømmelse, og hvilken gangart man skal vise. Ruten, man rider, er 6-9 km lang.

Der er en individuel klasse og en klasse for hold (der kan max. være 3 ekvipager pr. hold).

I begge klasser skal der vises skridt, tölt, trav og en valgfri gangart. Man vælger selv tempoet.
Rangering sker på baggrund af karakterbedømmelsen af gangarterne. Tiden har ingen indflydelse på resultatet, og man må ride det tempo, men har lyst til. Rytterne/holdene sendes afsted med nogle minutters mellemrum.

Efter klassernes afslutning bliver der uddelt rosetter til de 5 bedste i hver klasse.

Det vil ikke være muligt at købe mad, men der sælges sodavand og kaffe/the. Vi opfordrer til, at man medbringer madpakke til en hyggelig fælles frokost i rytterstuen.

Max. deltagerantal er 60. Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads videre.

Priser

Medlemmer af Klub Langtved:

  • Pris for deltagelse i individuel klasse: 250 kr.
  • Pris for deltagelse i holdklasse: 250 kr. pr. ekvipage.

Ikke-medlemmer af Klub Langtved:

  • Pris for deltagelse i individuel klasse: 350 kr.
  • Pris for deltagelse i holdklasse: 350 kr. pr. ekvipage.

Priser er ekskl. SPORTI administrationsgebyr.

Det er muligt at binde hestene i siden af ridehuset.
Det er ikke muligt at leje boks.

Vi glæder os til en hyggelig dag!

Arrangørens kontaktinfo

Klub Langtved



Se arrangørklubben på SPORTI

Klub Langtved

Mødested/startsted

Langtved Isheste
Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil