Askurs Føl- og plage-skue

Søndag den 10. oktober 2021

Velkommen til dig der har føl eller ungheste, du gerne vil have vist frem, bedømt eller bare luftet.

Søndag d 10/10/2021 kl. 10.00 til 16.00 åbner Askur portene til føl- og plag-skue.

DOMMER: Vi har allieret os med Bo Hansen fra Stutteri Katulabo som dommer.

Bo Hansen har mange års erfaring med sporten og har desuden været aktiv i sportskomiteen under Dansk Islandsheste-forening. Bo Hansen er bagmanden bag World Tölt og har avlet islandske heste med stor succes siden 1972.

Foruden at give karakterer til den enkelte hest, kommenterer Bo også undervejs og forklarer sin bedømmelse.

Det bliver en rigtig spændende og lærerig dag.

STED: Showet afvikles i Ridehallen, Stald Skyttehus, Skyttehusvej 10, 6330 Padborg

Man kan tilmelde

*Hoppe- og Hingste-føl (følhoppen følger med uden beregning) skal mindst være 3 uger.

*1 års hopper, vallakker og hingste
*2 års hopper, vallakker og hingste
*3 års hopper, vallakker og hingste

Placeringer/rosetter
Der er præmier til vinderen i en klasse og rosetter til de første 3 placeringer.
De bedste føl og ungheste bliver udtaget til at deltage i årets ”Best in Breeding” 6/11 på Randers Sportsrideklub.

PRISER
Askur medlemmer
*Første hest 300kr
*Anden og efterfølgende heste 200kr/hest
Hestene skal være registrerede v samme ejer

Ikke-Askur medlemmer
*Første hest 400kr
*Anden og efterfølgende heste 300kr/hest
Hestene skal være registrerede v samme ejer.

Priser ekskl sporti-gebyr

Du bekræfter med din tilmelding at du kommer med sunde og raske heste fra en sygdomsfri bestand.

Vaccination er ikke et krav, men tilrådes.

Er hesten til salg, så giv besked herom v tilmeldingen.

Forløb:
Føllene vises sammen med deres mor. Der er ingen krav om at man skal kunne trække med føllet, men vi anbefaler den er håndterbar og i grime.

Føllet stilles op for dommeren, derefter vises mor og føl løse i ridehuset, hvor dommeren kigger efter bevægelser og hvordan de viser sig frem.

De unge vises også i ridehuset. Her er der krav om at de kan trækkes med og skal kunne stå nogenlunde stille når de bygningsbedømmes.

Du eller din hjælper driver selv hestene.

Cafeteria: Er åbent der kan købes mad, kage og drikkevarer m m

Tilkøb af boks og fold se under tilmelding.

Mødested/startsted

Stald Skyttehus
Skyttehusvej 10
6330 Padborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil