Austri: Springtræning med Mia Hastrup

Lørdag den 29. januar 2022

3 tilmeldte, 29 ledige pladser

I Alridsfællesskabet Austri er vi glade for at kunne tilbyde springtræning for islandske heste med Mia Hastrup og hendes mobile terrænbane på Landbrugsskolen i Roskildes Ridehus Lørdag d. 29 Januar 2022.

ALLE uanset niveau kan være med, så hvis du ikke har været med før, så grib muligheden nu.
Der er ca. 15 små spring fra 30 cm - 60 cm.
Der vil være focus på linier og afstande, at kunne ramme sin hest ind og have skulderen på plads, så rytteren kan ramme springet præcist. For de lidt yngre ryttere og uerfarne, er Mia rigtig god til at skabe tryghed og focus. Du blir´ ikke bedt om mere, end du og din islænder er klar til eller kan magte. 
Holdene er på 3 - 4 ryttere inddelt efter niveau. Vi tænker også at kunne tilbyde et ungheste hold, hvis der er 3 - 4 ryttere, der ønsker det.

Mia Hastrup har 20 års erfaring med at undervise, træne ryttere og heste på alle niveauer i både dressur, ridebane - og terrænspringning. Det foregår på ekvipagens præmisser og målet er, at det skal være sjovt og udviklende.
Mia er uddannet på Københavns Universitet i idræt og har i mange år været tilknyttet landsholdet i military, både som rytter og træner. Har deltaget i både DM, NM og EM i military.
Mia har også erfaring i at undervise islænderryttere.

Dette arrangement kunne være en oplagt julegave ide. 

Pris : 430 kr pr deltager + sporti gebyr.
Pris : 380 kr pr deltager + sporti gebyr for Austri medlemmer.

Tilmeldingen begynder søndag d. 28 november kl 20.00 for Austri medlemmer og onsdag d. 1 december kl 20.00 for øvrige.
Tilmeldingen slutter søndag 16 januar kl 24.00.
Maks. 32 deltagere.

Ved færre end 16 deltagere aflyses og tilmeldingsgebyret betales tilbage, dog ikke Sporti administrationsgebyr.
Bliver du forhindret, kan du sælge din plads, sportigebyret betales ikke tilbage.

I er velkomne til at komme og følge undervisningen af de andre hold og have tid til lidt hygge. Tag et tæppe, frokost og varme drikke med. Vi sørger for boller/kage. Din hest skal kunne stå i traileren, men med godt hø, er dette som regel ikke noget problem.

Arrangørens kontaktinfo

Alridsfællesskabet Austri



Se arrangørklubben på SPORTI

Alridsfællesskabet Austri

Mødested/startsted

Landbrugsskolen Roskilde
Ledreborg Alle 42
4000 Roskilde
Danmark Vis på kort Navigér hertil