Stald Grønmoses Julehygge stævne

Tirsdag den 28. december 2021

Stald Grønmose inviterer til jule hygge stævne på Egtved Rideklub, Egtvedvej 14, 6040 Egtved

Kom og få en sjov dag med din islandske hest og mød andre ismule fans! Arrangementet er for ALLE  uanset alder og niveau.

Stævnet foregår i 20 x 60m ridehal. Opvarmning foregår i 20 x 40m ridehal.

Der udbydes følgende klasser:

  • T8 (valgfrit tempo tølt på begge volter)
  • T6 (valgfrit tempo tølt, volten vendes, langsom til middel tempo tølt med løse tøjler hvor kun langsiden vil blive bedømt)
  • T5 (langsom tempo tølt, volten vendes, tølt med tydelig øgning på langsiden)
  • 4.5 (valgfri tempo tølt, langsom til middel tempo trav, middel tempo skridt, langsom til middel tempo galop)
  • 4.3 Langsom tempo tølt, langsom til middel tempo trav, middel tempo skridt, langsom til middel tempo galop, middel til hurtig tempo tølt.
  • 3-gang Tre valgfrie gangarter vises (vælg mellem skridt, trav, tølt, galop)(Hvis man ikke vælge at ride den speaket gangart gå man ind på midten og venter til næste gangart begynder)
  • Nisseøl tølt Der rides i tølt. Mistet gangart giver strafsekunder. Man bliver bedømt på tid og bevaret øl mængde i glasset.
  • Julelimbo Det går ud på at ride under en pind, som gradvist sættes ned. Rytteren skal bukke sig fremad (og ikke som i limbo bagover). Hesten skal være minimum i trav eller tølt, galop er også tilladt. Den må ikke skridte under. Rytterne rider alle sammen igennem, hvorefter pinden sættes ca. 5 cm ned og rytterne rider igen. Falder pinden ned er man ude af konkurrencen. Vinderen er den sidste rytter tilbage. River alle de sidste ryttere ned på samme højde, forsøges igen på samme højde op til 3 gange, hvorefter der er delt placering, hvis ikke der er fundet én vinder. 
  • Jule lakridsbåndsløb Man rider 1 runde to og to med lakridsbånd i munden. Der rides på tid. Ved start står begge ekvipager i parade ved siden af hinanden i samme rideretning. Man er ude af løbet hvis lakridsen knækker. Hurtigste makkerpar med intakt lakridsbånd vinder
  • Julemandens hjælpere Børneklasse hvor der rides 1 omgang i valgfri gangart og ½ omgang fri fantasi. Man må gerne have trækker med på banen. Alle deltagere med nissehue får en roset (Hvis man har et barn som kun skal tilmeldes børneklassen og du også selv skal ride andre klasser kan du tilmelde dit barn i din tilmelding og skrive barnets navn i bemærkningen hvis det er samme hest)

Der rides ingen finaler.

Der er plads til 45 deltagere plus 10 pladser på ventelisten. Tilmelding sker efter først-til-mølle.

Stævneudvalget forbeholder sig ret til at aflyse stævnet ved for få tilmeldte

Tilmelding, framelding og ændringer
Tilmeldingen åbner det 23. november 2021 kl 20.00.
Tilmeldingsfrist er den 20. december 2021 kl. 23.59.
Tilmelding er bindende og pladsen kan ikke videresælges. Penge bliver ikke refunderet ved afbud uanset årsag.
Volter/klasser kan ændres til og med 20. december. Efter denne dato er det ikke muligt at foretage ændringer.

Priser
Starts pris inkl. fold: 350 kr. ekskl. Sporti gebyr.
Boks: 250kr (fra kl: 7:30 – 17) FØRST TIL MØLLE begrænset antal.
Der vil til hver deltager være 1 kop varm kakao/kaffe og 3 æbleskiver med i prisen.

Dommerteamet:

  • Anne Frank Andresen
  • Henriette Hindbo
  • Ditte Byskov Hansen

Praktiske oplysninger

  • Bemærk, at startlisterne ikke er endelige før 1 time før den respektive klasses start.
  • Der er mulighed for at opsætte lille fold på forevist plads og man rydder op efter sig.
  • Der er opvarmet rytterstue og cafeteria med fint lille udvalg af mad og drikke.
  • Hesten skal være min. 5 år.
  • Rytterlicens er ikke nødvendig.
  • Da vi ikke rider efter FIPO regler, er det tilladt at deltage på islændere med alle farver pas, bidløst, uden sko, med sko (2 eller 4 sko), specielle boots, uden sadel. Man SKAL have styr på sin hest.
  • Hver rytter kan tilmelde sig 1 tøltklasse, 1 gangartsklasse og alle juleklasserne. (HUSK 5 års heste må max starte 4 gange)
  • Hvis du deltager på hingst, skal dette oplyses ved tilmelding.
  • Hingste skal på boks.
  • Der er som strøelse i boksene halm og halmmadras som IKKE kan fjernes. Man skal bare samle klatter fra sin hest når man tager hjem.
  • Man rider i alle gangartsklasser og tøltklasser 2-3 rytter af gangen. Hyggeklasserne samles alle i ride huset.

Check-in
Der vil ikke være tjek ind men kontrol af heste ved ankomst.

Vær opmærksom på vaccinationsreglerne i det at vi afholder dette stævne på en rideskole. Alle heste, der deltager ved stævnet, skal være basic-vaccineret og efterfølgende vacciner må ikke være mere end 12 mdr. gammel og den seneste vaccine må ikke være ældre end 12 mdr. Læs mere om reglerne her.

OBS: Hvis man er forsinket til til start kan man skrive en besked til dette nummer: 22589770 (Cecilie). (nummeret må IKKE bruges som kontakt til ændringer eller andet…)

Tro- og loveerklæring udfyldes via tilmeldingen og skal derfor ikke afleveres.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste tre uger inden stævnet.

Vi glæder os til at se jer og håber på stor deltagelse og opbakning. Det bliver en hyggelig dag for både deltagere og publikum, så møde endelig op… også jer uden hest!

Vigtigt! Spørgsmål vedr. din tilmelding, ændringer m.m. sendes til:
Cecilie Hou Geertsen: Gronmose@outlook.dk.

Stævneudvalg: 
Fam Geertsen og Fam Slothuus.

Arrangørens kontaktinfo

Stald Grønmose


Mødested/startsted

Egtved Rideklub
Egtvedvej 14
6040 Egtved
Danmark Vis på kort Navigér hertil