Snegla: Jubilæums-oktoberfest-stævne

Lørdag den 15. oktober 2011

Så er det med at støve hesten og den bedre halvdel af til et hyggeligt og uformelt stævne for alle, børn, voksne, erfarne som mindre erfarne. Her kræves ingen rytterlicens, påklædning, skoning, du skal blot medbringe dit gode humør!

”Stævnet” starter kl. 13.00 og der afsluttes i gammel Sneglastil med pølsebord og fadøl i rytterstuen. Det kunne være hyggeligt, hvis din bedre halvdel vil deltage(skal ikke være medlem) og endnu hyggeligere, hvis din bedre halvdel vil være hjælper om eftermiddagen. Hvis du ikke har mulighed for at deltage som rytter, er du selvfølgelig meget velkommen til at deltage i festen om aftenen og vil du gerne være en del af eftermiddagen, sætter vi meget pris på lidt hjælp. Det kunne f.eks være som tidtager, madhenter eller borddækker.

Stævnet bliver afholdt som en holdkonkurrence med 4 på hvert hold. Man kan enten selv stille et hold, eller man kan tilmelde sig individuelt og hvor man bliver sat på et hold.

Der kan deltages i to discipliner, og hvis man kun har lyst til at stille op i 1 disciplin skal en anden på holdet blot ride i 3 discipliner.

Der kan deltages i følgende discipliner:

  • 4-gang rides som 4.3 med 5 på banen af gangen
  • Champagnetølt rides som øltølt
  • Terrænridt banen er i skoven og rides på tid
  • Behændighed Rides på pasbanen fra den ene ende til den anden, hvor der løses opgaver..

Hvis man kun ønsker at deltage i stævnet og ikke i festen, kan dette også lade sig gøre, men kun hvis man har en rigtig god forklaring!

Husk at stævnet er for ALLE, derfor ses der ikke skævt til den dygtige 4-gænger og den stive grisepasser..

Tilmelding foregår via SPORTI.

Vi ses til en hyggelig dag!

Pris (startgebyr+fest) : kr. 150,-
Rytterfest: kr. 100,-

Hvis hesten ikke kan køre hjem: kr. 50,- for en overnatning

Der kan hele dagen købes kaffe/te,øl/vand i huset. Hvert hold skal medbringe 1 kage. Resterne spises om aftenen

Med venlig hilsen
Det sekundære stævneudvalg og Nr. Tolstrup

Arrangørens kontaktinfo

Rideklubben Snegla



Se arrangørklubben på SPORTI

Snegla

Mødested/startsted

Nr. Tolstrup
Flodgårdvej 6
7500 Holstebro
Danmark Vis på kort Navigér hertil