Trekantens Hestelaug Rideruter event

Lørdag den 9. april 2022

Event for medlemmer af Trekantens Hestelaug Rideruter

Har du og din hest udfordringer i naturen med fx at passere en lille bro, gå ned i en bæk og op igen, ride på en vippe, ride op af en trappe, ride gennem en smal passage, ride op/ ned af bakke eller ride over en presenning?

Ja, så er der rig mulighed for at øve  disse udfordringer på Brogårdens TRECbane.

Derfor er vi glade for at kunne tilbyde vores medlemmer af Trekantens Hestelaug Rideruter en gratis dag på https://www.trecbane.dk/ sponsoreret af Annalise Teglgård som har TRECbanen.

Og dette takker vi meget for.

Eventen bliver LØRDAG DEN 9. APRIL 2022 KL. 10.00-14.00 med max 30 ryttere.  

Pris kr. 0.-

Medlemmer uden hest er selvfølgelig også velkomne. Er du en forsigtig rytter er der inspiration at hente.

Tilmelding via Sporti senest 2. april 2022

Om stedet: Brogårdens TRECbane er 4 km lang og strækker sig over 20 tdl. Det er Danmarks største TRECbane. Et naturlegeområde for alle ryttere, der elsker at ride i naturen. Ruten er tydelig markeret og du kan få udleveret en lille folder med beskrivelser af de 50 udfordrende forhindringer, som du møder på ruten, der snor sig imellem mark, bæk, tilvokset grusgrav, løvskov, nåleskov, eng og sø.

Der er stor parkeringsplads med plads til mange trailere. Ankomst kl. 10.00

Ved 10.30 tiden samles vi til velkomst ved Hestelauget og Annalise Teglgård.

Planen er, at opdele rytterne i små hold, der starter forskellige steder på banen, så alle får mulighed og plads til at prøve mest muligt.

Cirka kl. 14.00 afrunder vi officielt ved shelter området med snak og forfriskning sponsoreret af Trekantens Hestelaug  Rideruter.

Her kan du også lave en lille fold til din hest, så du kan sidde og hygge dig med os andre på shelterpladsen.

Hjælpere, chauffører mm. er også velkomne hele dagen og til kik, snak, forfriskning og social samvær.

Der må leges videre på banen resten af dagen.

Vil du vide mere om forhindringerne, så kik gerne i galleri på https://www.trecbane.dk/ hjemmeside.

Mere om TREC på https://trec.dk/default.aspx

Arrangørens kontaktinfo

Trekantens Hestelaug Rideruter



Se arrangørklubben på SPORTI

Trekantens Hestelaug Rideruter

Mødested/startsted

Brogårdens TRECbane
Porshusvej 7
7323 Give
Danmark Vis på kort Navigér hertil