Faxi: Kr. Himmelfartsstævne

Søndag den 8. maj 2022

KRISTI HIMMELFARTS STÆVNET holder flyttedag og afvikles i år den 8. maj på Faxibanen Asmindrupvej 100, 4390 Vipperød.

Faxi består jo af rigtig mange aktive ryttere og da Kristi Himmelfartsdag og Roskilde Dyrskuet ligger meget tæt på hinanden, har vi set os nødsaget til at flytte Kristi Himmelfarts stævnet.

Du inviteres til at dyste i følgende klasser T8, T5, T4, T3, 4.5, 4.3. 4.2 og 5.2. Men der kan kun tilmeldes i en tölt klasse og i en gangarts klasse. Max antal deltagere er 40 og stævnet afvikles med blot 25 tilmeldte.

Der dømmes af DI dommere - så husk rytterlicens. Minimum engangslicens til D-stævner.
Der rides efter gældende FEIF's Rules and Regulation og regler for stævneridning i Danmark.

Tilmeldingen åbner på www.sporti.dk den 10/4-2022 kl. 20 for Faximedlemmer. Deltagergebyr 300 kr.
For ryttere uden medlemskab af Faxi åbnes den 13/4-2022 deltagergebyr 400 kr.
Efter 19/4-2022 kl. 23.59 er tilmelding ikke mulig.
Ønsker du at starte 2 heste, bedes du tilmelde dem i prioriteret rækkefølge. Skriv venligst hest 1 og hest 2 på din tilmelding. I tilfælde af venteliste forbeholder stævneudvalget sig ret til kun at tilskrive dig en plads. Dit ene startgebyr vil selvfølgelig blive refunderet.

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer på stedet og afhente forudbestilte sandwich.

Deltagerne forpligter sig til at hjælpe med en given opgave før, under eller efter stævnet. Opgaverne vil kunne ses på Faxis hjemmeside og på Facebook ca. en uge før stævnet. Her vil programmet også kunne findes.

At deltage i et Faxistævne er lig med at underskrive en tro- og loveerklæring, men husk hestepas og gyldigt vaccinationsbevis til fremvisning ved indtjek.

Alle former for ændringer, efter at du har tilmeldt dig, kræver et gebyr på 100 kr.
Ønsker du at sælge din deltagerplads, må du selv stå for afregning med køber.
Det er dig, der skal oplyse købers navn, eventuelle medlemnummer, hestens navn, valg af klasser og volte til stævnearrangøren.
Melder du fra p.g.a. sygdom tilbagebetales startgebyr minus 100 kr. mod forevisning af læge- eller dyrlægeerklæring.

Vi glæder os til at se jer – hilsen Faxis stævneudvalg.

PS: Vandrepisken indføres igen og gives for godt horsemanship.
Det er dommerne, der udpeger den glorværdige modtager.       

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben FAXI



Se arrangørklubben på SPORTI

FAXI

Mødested/startsted

Faxi Klubben
Asmindrupvej 100
4390 Vipperød
Danmark Vis på kort Navigér hertil