Gandur: Spring undervisning

Onsdag den 15. juni 2022

Gandur invitere til Spring undervisning for alle niveauer.

15.6.22 på Damkærvej 4, 7080 Børkop.

Interessere du dig for Alrid? har du også lyst til at springe over træstammerne på skovturen?  Få et bedre samarbejde dig og hesten imellem? og ellers bare prøve noget andet end kun ride på ovalbanen? Så er det nu du skal springe til. 

Gandur udbyder en aften i springningens tegn. Her vil Rikke Joensen tage dig og din hest med på en sjov og lærerig aften.

Rikke underviser i springning på Grejs ride klub. Hun har sprunget hele sit liv på Varmsblodsheste på landsplansniveau. Men har nu selv fundet frem til verdens bedste hesterace islænderen. 

Til undervisningen er der plads til alle, uanset alder og niveau. Så har du aldrig sprunget før, så kom alligevel. Vi går op i at det skal være super sjovt, lærerigt og give dig lyst til at udfordre dig selv og hesten når i ser en træstamme på skovturen.

3 gode grunde til at deltage:
- De fleste heste synes det er super sjovt at springe og hvem vil ikke gerne have en glad hest. 
- Ved afvekslende og korrekt træning får du en langt mere holdbar og sund hest. 
- Det giver selvtillid og et godt sammenspil hest og rytter imellem.

Pris. 250,- for 1 times undervisning på hold, op til 4 personer – min 3 deltager for gennemførsel af undervisningen.

Det er muligt at deles om de 7 små folde ved ovalbanen mens man ser andre springe eller hygger med kage efter sit ridt. – hust vand og mad til din hest

Tidsplan og hold plan kommer ca. 4 -5 dage før. – skriv gerne i bemærkninger om du har sprunget før og evt. hvor meget / højt.

Gandur er vært ved kaffe, te og kage 

Arrangørens kontaktinfo

Gandur / Ida og Marianne



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Mødested/startsted

Gandur banen
Damkærvej 4
7080 Børkop
Danmark Vis på kort Navigér hertil