Jörfi Hedeland: Unge Camp for 12-17 årige

2. - 3. juli 2022

Start sommerferien med en sjov weekend sammen med din islænder og en masse andre unge og deres islændere. Jörfi inviterer klubbens unge medlemmer mellem 12 og 17 år til camp med overnatning på Hedeland.

Vi skal hygge, ride, hygge lidt mere og ride lidt mere og snakke om heste, spise pizza og is og meget mere... Der vil være fokus på at lære hinanden at kende og få nye venner, så vi kender hinanden, når vi senere mødes til stævner, undervisning, fællesture mm.

For at deltage skal man kunne håndtere sin hest selv – både fra jorden og under ridning – og man skal have lyst til at bruge en weekend på at ride (evt. ponygames og orienteringsridt) spille spil og Kahoot og hestesnak. Vi rider i mindre grupper så alle kan være med, og vi hjælpes ad med at lave bane til ponygames og opgaver til orienteringsridt.

Herudover vil Nanna Lanzky Otto, som er ungdomsrytter på landsholdet, komme og fortælle om, hvordan det er at ride på landsholdet, og hvad hestene og ridningen har betydet I hendes liv.

Vi skal også tage lækre billeder af vores heste og lave flotte opslag på Instagram, og så taler vi om, hvordan vi kan bruge de sociale medier på en god måde.

På Hedeland er der stævnefolde, hvor din hest får en plads. Og vi sover sammen i telt eller indendørs i klubhuset, hvis det regner, og her kan vi også spise. Vi hjælper hinanden med at få frokost og morgenmad på bordet, og til aften bestiller vi pizza. Der vil også være mulighed for at bage en kage.

Pris:
100,- for medlemmer af Jörfi
350,- for ikke-medlemmer

En lille uge inden vi mødes, får I en mail med en ’pakkeliste’, og flere praktiske informationer.

Start lørdag den 2. juli kl. 13.00
Slut søndag den 3. juli kl. ca. 12.

Tilmelding starter 2. juni kl. 20.

Vi glæder os helt vildt!

KH Signe og bestyrelsen i Jörfi Hedeland

Ps. hvis nogen forældre har tid og lyst til at hjælpe ved campen er de velkomne – skriv til signeborup@hotmail.com

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland

Mødested/startsted

Hedeland
Stærkendevej 226A
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil