Hekla: Rynkeridt 2022

Fredag den 19. august 2022

43 tilmeldte

RYNKERIDT 2022 - FREDAG DEN 19. AUGUST

Så sker der noget for de mest voksne medlemmer i Nordjysk Islandshesteforening Hekla! Fylder du 35 i dette kalenderår, eller er du ældre, så er du voksen nok til at deltage til “Rynkeridt 2022” som rytter. Ellers må du nøjes med at være hjælper og hepper, indtil du bliver gammel nok.

INFORMATION

Stævnet afholdes på vores skønne baneanlæg  Hjallerup Engvej 1a, 9320 Hjallerup.

Kl. 16.00 Dommer/Ryttermøde - ved sekretariatet

Kl. 16.30: Stævnet begynder!

Ca. kl. 19.00: Fællesspisning - Hekla inviterer medlemmerne på helstegt pattegris med hele svineriet. Der kan købes drikkevarer i cafeteriet. Ryttere kan tilmelde sig fællesspisning, når man tilmelder sig stævnet. 

ca. 21.45: Stævnet slutter

Det er ikke nødvendigt med rytterlicens, da det er et hyggestævne og dommerne er dygtige ryttere. Der er fælles afslutning med præmieoverrækkelse og uddeling af deltagerrosetter til ALLE.

DER KAN RIDES

Tølt T8- for helt nye og uerfarne heste & ryttere - rides som T8

Tølt T7- for ryttere, der har prøvet det før - rides som T7

3-gang - ved tilmelding skal du vælge volte og skriv i kommentarfeltet, hvilke tre gangarter, du vil vise. 

Øltølt - Hvem kommer banen rundt på hurtigste tid og har mest muligt tilbage i kruset? Der skal rides i tølt. 

Man rider mellem 2-4 på banen i alle klasser. Der rides ikke finaler, men de højst placerede i alle klasser præmieres med flotte jubilæums-rosetter. Tidsplan og deltagerliste vil være på Ticker et par dage inden stævnestart. 

FÆLLESSPISNING - Hekla markerer 50-års jubilæum

Som sidste år bliver der fællesspisning for alle Hekla-medlemmer. Du er altså meget velkommen, selvom du ikke har hest med. For overblikkets skyld vil vi gerne, at alle melder til spisning her på Sporti.dk. Sidste frist er 10. august kl 18.00.  Er du ikke medlem af Hekla kan du tilkøbe den helstegte pattegris til 100,- eks. gebyret til SPORTI. Også her foregår tilmeldingen på Sporti. Spisningen foregår som sidste år på bedste “picnic style-maner”, så tag gerne tæppe eller stole med, da vi har et begrænset antal borde/bænke. 

TILMELDING

Max 40 deltagere - Kun for Hekla medlemmer! Startgebyr er 150,- pr. equipage og hver klasse koster 25,-. Hertil lægges gebyr til Sporti. Der oprettes venteliste på 8 pladser. Vi gør alt, hvad vi kan for at lave plads til dem, der ønsker at deltage. Man betaler, når man tilmelder sig ventelisten, men beløbet refunderes naturligvis, hvis man ikke får en plads. Tilbydes man en plads fra ventelisten og takker nej, refunderes pengene også. 

Er du ikke medlem af Hekla endnu: Bliv medlem

Man tilmelder sig på SPORTI.dk - Overvej venligst, hvilken volte og hvilke gangarter, som I melder jer til, så det ikke er nødvendigt at ændre. Der modtages IKKE ændringer efter 12. august, tak.

Der er elektronisk “Tro & Love-erklæring” og elektronisk indtjek via mail dagen inden stævnet. Husk, der skal være lavet indtjek senest 1 time inden start, men gør det gerne hurtigere.

Der kan laves gratis folde på marken bag højen. Man skal selv medbringe foldredskaber og strøm. Der er vandhane midt på passporet. Du kan også leje en af de permanente folde ved klubhuset. Prisen er 150,- pr. stk. Der er et begrænset antal folde til udlejning, så det bliver først-til-mølle. Pengene herfra går direkte til køb af præmier.

Tilmeldingen er bindende! Man er dog velkommen til at forsøge at sælge sin plads, hvis man bliver forhindret. Husk at give os besked, hvis du har solgt pladsen. Tilmeldingen åbner den 10. juli kl. 18 og slutter den 1. august kl. 23.59 eller når der ikke er flere pladser.

Ved evt. aflysning tilbagebetales pengene fratrukket Sportis administrationsgebyr.

Vi ønsker en afslappet og hyggelig aften med grin og god stemning!

De allerbedste hilsener fra bestyrelsen i Hekla

Arrangørens kontaktinfo

Nordjysk Islandshesteforening Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil