Hekla: Følbedømmelse med Barbara Frische 2022

Søndag den 11. september 2022

Kunne du tænke dig at kigge i krystalkuglen og se hvordan dit nye føl kommer til at udvikle sig i fremtiden?

HEKLA arrangerer følbedømmelse med Barbara Frische den 11. september 2022 i ridehallen ved Brønderslev Rideklub.

”Linear følbedømmelse” er et følbedømmelsessystem som er udviklet i FEIF regi, med den mangeårige avlsdommer og følbedømmelsesdommer Barbara Frische som drivkraft.

I 2019 afholdte Hekla for første gang følbedømmelse med Barbara Frische med stor succes.

Barbara har igennem årene bedømt tusindvis af føl efter systemet, og er i dag den dommer, der har den største erfaring med det. Hun gennemfører adskillige følbedømmelser hvert år, i mange lande, og har også lavet følbedømmelser i DK i mange år, bl.a. på Fyn, i Skanderborg og Horne.

Der er skrevet en ph.d.-afhandling om systemet, som dokumenterer, at der er sammenhæng mellem den lineære følbedømmelse og den kåring en hest opnår når den bliver fuldvoksen. Følbedømmelsen giver dig altså nogle værdifulde oplysninger om dit føl, som du kan bruge til at vurdere om dit hingstevalg har været en succes, allerede i det år føllet er født!

Føllet bliver bedømt på 41 egenskaber, og den endelige bedømmelse bliver omregnet til den kendte kåringsskala fra 5 til 10, så man får føllets egenskaber beskrevet efter en skala de fleste kender allerede.

Der er desuden mulighed for at kvalificere sig til ’’Best in Breeding’’.

Bedømmelsen af hestene starter kl. 10.00. Føllene vises i ridehallen én ad gangen (sammen med deres mor). De stilles op så godt som muligt, så dommeren kan bedømme bygningen. De slippes herefter løs og hvorefter de drives roligt rundt i ridehallen af ejer/hjælper, så dommeren kan bedømme bevægelserne. (der skal være 2 til at drive føllet  rundt). Det samme gælder for plagene. Bedømmelse kommenteres efter hver fremstilling, så publikum kan følge med langs barrieren. Under kommenteringen, indkaldes næste deltager. Ejeren får udleveret en skriftlig bedømmelse ved klassens afslutning.

Det er muligt, at føl og plage kan vises to og to.

Følgende heste kan fremvises i grupperne:

  • Hingste/vallakker og hopper fra 2022 (føl + mor)
  • Hingste/vallakker og hopper fra 2021 (1-års)
  • Hingste/vallakker og hopper fra 2020 (2-års)
  • Hingste/vallakker og hopper fra 2019 (3-års)

OBS: 3 års hingste SKAL kunne mønstres med hovedtøj under bedømmelsen! Hingstene skal opstaldes på boks så længe de er på rideskolen, og ikke er under bedømmelse.
OBS: 3 års hingste kan vises med 4 ens sko eller uden, men skal være 8 mm.

Praktiske oplysninger:
Der er ankomst/check in fra kl. 9. Check in foregår i cafeteriet.  Vær i god tid så vi undgår unødvendig ventetid. Check in skal have fundet sted senest en time før klassens start.

ALLE tilmeldinger skal indeholde registreringsnummer på den tilmeldte hest, såfremt den er fyldt 1 år. Føl er undtaget. De registreres med hoppens registreringsnummer.

Tilmeldingen skal i øvrigt indeholde registreringsnumre og navne på den hingst og hoppe som den tilmeldte hest er afkom af. 

Prisen per hest for Hekla-medlemmer er kr. 350,00 og kr. 400,00 for øvrige deltagere. Prisen er eksl. administrationsgebyr til SPORTI. Tilmeldingen åbner den 1. august og lukker den 26. august.

Tilmeldingen er bindende. Det er ikke tilladt at sælge sin plads.

Maks deltagerantal: 40 heste

Ved færre end 25 tilmeldte, aflyses arrangementet.

Ved leje af boks i gæstestalden opkræves 300 kr. pr. boks. Der er ca. 10 bokse til rådighed og 3-års hingste har fortrinsret.

Bokse og folde skal være ryddet for hestens efterladenskaber inden afrejse.

Tidsplan vil være på Heklas Facebook fra senest den 6. september.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan du skrive til: kk@kagro.dk eller skrive/ ringe på 20632760

Arrangørens kontaktinfo

Nordjysk Islandshesteforening Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Brønderslev Rideklub
Golfvejen 63
9700 Brønderslev
Danmark Vis på kort Navigér hertil