Stemmas træningsstævne

Søndag den 5. februar 2012

Stævnet er et stævne for både garvede stævneryttere og dem som gerne vil ride stævne for første gang.

Sted: Hvidovre-Avedøre Rideskole (HVR), Avedøre Slettevej, 2650 Hvidovre
Tid: Søndag d. 5. februar, 2012
Indsyning: kl. 9.00-9.30
Oplæg: Starter kl. 9.30
Ridning af førstre klasse: ca. kl. 10.30

Dagen starter med et oplæg ved FEIF-dommer Pia Hansen.

Vi tilbyder i år to tøltklasser: T.5 (”har prøvet før”) og T.8 (”ny stævnerytter”).
Firgangsklassen 4.5 er til nye stævneekvipager og 4.4 til lidt mere øvede.

Desuden ”pausefiske-klasse gerne udklædt! Tilmelding hertil på dagen...

Udtagelserne vil blive redet i heats med 2 eller 3 ryttere på banen ad gangen. De bedste fem går videre til finale, som rides umiddelbart efter udtagelsen.
Bedømmelser af rytterne vil blive speaket, mens der rides, så vi kan lære af hinanden.

Vi afslutter dagen med evaluering i cafeteriet kl. ca. 16.30.

I år kommer vi til se et andet aspekt af bredden i islandsheste-ridningen: Da vi nærmer os fastelavn opfordrer vi til fantastiske kostumer for hest og rytter at bære i pause-fiske-konkurrencen, der afholdes mellem tölt- og firgangsklasserne!

Idéen med træningsstævnet er, at indføre lidt islandshestekultur på et sted, hvor der ellers primært voltigeres og rides stævner i spring og dressur. Vi vil gerne opfordre flere islandshesteryttere til at deltage i stævner, så meld dig endelig til, hvis du ikke har deltaget i et islandshestestævne før.

Vi opfordrer også til at komme som tilskuer, da man via speakningen kan få indblik i ”hvad det hele går ud på” i gangartsridning.

Tilmeldingsgebyr 150 kr. pr ekvipage, børn (til og med 17 år) halv pris - ja, det er billigt, men vi vil gerne se mange i sadlen. dvs de første 30 som tilmelder sig. Flere har vi ikke plads til. Medlemmer af lokalklubben Stemma får 50,- rabat pr tilmelding.
Tilmeldning foregår via SPORTI senest d.16. januar 2012.
Spørgsmål kan stilles på tlf. 2227 1496.

Praktiske oplysninger:
Der er trailerparkering, men desværre ingen mulighed for egentlig opstaldning eller fold til hestene. Hestene kan binde på en udendørs ridebane eller i staklade.
Vi forventer at hørester og hestepærer mm. fjernes inden afgang; medbring selv hø, sort sæk og vandspand.
Det er forbudt at færdes med hestene på græsarealer ved rideskolen.
Vi opfordrer til, at mad og drikke købes i HVRs udmærkede kiosk.
Vaccinationsbog og Tro- og love-erklæring skal fremvises ved indsyning.

Vi ses!
Mvh Stemma, islænderlokalklubben i Hvidovre

Arrangørens kontaktinfo

Stemma



Se arrangørklubben på SPORTI

Stemma

Mødested/startsted

Hvidovre-Avedøre Rideskole (HVR)
Avedøre Slettevej
2650 Hvidovre
Danmark Vis på kort Navigér hertil