ASKA: Orienteringsridt 2022

Søndag den 23. oktober 2022

ASKA islænderklub inviterer til orienteringsridt i Moesgaardskovene syd for Aarhus.

Søndag d. 23. oktober 2022 holder ASKA orienteringsridt med start ved Skovmøllen. Vi mødes ved Skovmøllen kl. 9.45 og forventer at sende første hold afsted kl. 10 og slutte omkring kl. 15.

Tag bare hele familien med. ASKA serverer kaffe og kage til alle deltagere og deres hjælpere. Vi plejer at have en skøn dag i skoven.

Alle islænderryttere og deres islændere, der kan ride en skovtur er velkomne - uanset niveau. Orienteringsridt handler om at følge en rute på et kort, løse opgaver undervejs og at have en sjov dag.

Man rider som hold med 2-4 personer. Hvert hold får udleveret et kort ved start med markering af ruten og poster, et opgaveark og et skriveredskab.

I følger ruten ved at bruge kortet, der vil ikke være markeringer undervejs, undtagen ved posterne. Ruten går ad veje og stier (ingen off-road). Ruten man rider er 8-10 km.

Tiden har ingen indflydelse på resultatet, og man må ride det tempo, man har lyst til. Holdene sendes afsted med nogle minutters mellemrum og man overhaler ikke et andet hold.

Holdet afleverer sit opgaveark når de kommer i mål. Dommerteamet gennemgår alle besvarelser og kårer 1., 2. og 3. plads når alle er kommet i mål. Der er gode præmier på højkant.

Forplejning: Der er ingen café, så vi opfordrer derfor til selv at medbringe madpakke og drikkevarer.

Traditionen tro serverer vi kage og kaffe/te til alle deltagere og deres hjælpere. Så det er kun den sunde madpakke, du skal tage med hjemmefra.

Tilmelding:
Der er et begrænset antal pladser, der fordeles efter først til mølle. Max. deltagerantal er 16 hold. Min. deltagerantal er 3 hold. Der kan være 2-4 personer på et hold.

Hvert hold udnævner en holdkaptajn. Det er holdkaptajnens ansvar, at:

  • tilmelde holdet
  • skrive fulde navn på alle ryttere, deres ASKA-medlemsnr og heste på holdet ved tilmelding
  • skrive “holdnavn” på ved tilmelding
  • sørge for at alle på holdet udfylder og medbringer en Tro&Love erklæring (Tro- og Loveerklæring (islandshest.dk))
  • videregive informationer til holdet

Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads videre.

Der vil IKKE blive oprettet venteliste.

Pris: et hold (2-4 personer): kr. 150,- excl. sporti gebyr.

Ændringer i tilmelding: alle ændringer efter tilmeldingsfristen d. 12. oktober 2022 kl. 22.00 vil blive opkrævet et gebyr på 100 kr. Gebyret går til tilskud til skærmbriller til den stakkel der frivilligt skal bruge sine aftener foran computeren ;) 

Fold/boks: Det er ikke muligt at lave fold eller købe boks, da vi jo er i skoven☺ Toiletforhold er lige så primitive. Til gengæld er humøret højt, og vi plejer at have en dejlig dag i skoven.

Vaccination: alle heste skal være vaccineret inden for de seneste 12 mdr. ved deltagelse i arrangementet.

Check-in: foregår fysisk og åbner kl. 9.30. Vi tjekker at fremmødte stemmer overens med de tilmeldte, hestepas og gyldig vaccination på alle ryttere og at alle afleverer tro&love erklæring. Er papirerne ikke i orden diskvalificeres rytteren fra holdet. Et hold skal min. bestå af 2 godkendte ekvipager ellers diskvalificeres holdet.

Vi følger udviklingen ift. Covid19 og afholder kun stævnet, hvis det er muligt i hht. gældende retningslinjer og forbeholder os derfor også retten til at aflyse eller ændre formen for afholdelse.

Vi udsender information til alle holdkaptajner i ugen op til orienteringsridtet på mail og bruger facebook-siden ”ASKA Stævne” til at informere.

Ved spørgsmål kontakt: aska.pernille.svendsen@gmail.com

Vi glæder os til en mega sjov dag i skoven
ASKA

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Skovmøllen
Skovmøllevej 51
8270 Højbjerg
Danmark Vis på kort Navigér hertil