Jökull - Østjysk Mesterskab DRL/WRL (Sport ABD)

5. - 7. maj 2023

Jökull - Østjysk Mesterskab DRL/WRL (Sport ABD)

Kom og rid om det østjyske mesterskab i din klasse!

Om stævnet:
Der rides efter FIPO 2023 med danske særregler.

Alle ovalbanediscipliner undtagen Sport A rides med flere ekvipager på banen.

Dette stævne er et WRL (A klasser) + DRL (A + B klasser) stævne med A,B,D klasser.

Klasserne fordeler sig således og der skal indløses en rytterlicens, der passer til de klasser, man ønsker at ride. Se mere på www.islandshest.dk.

Sport A (WRL/DRL): 5.1, 4.1, T.1, T.2, PP1, P2.
Sport B (DRL): 5.2, 4.2, T.3, T.4, PP1, P2.
Sport D: 4.5 , 4.5 Upcoming, 4.3, 5.3, T.7, T.8 Upcoming, T.5.

Foreløbigt Program (ændringer kan forekomme):
Fredag d. 5/5-2023 Udtagelse gangartsklasser (+ evt finaler).
Lørdag d. 6/5-2023 Finaler gangartsklasser + Udtagelse Töltklasser + P2.
Søndag d. 7/5-2023 Udtagelse Töltklasser + Finaler Töltklasser +PP1.

A-finaler ved minimum 10 deltagere i en klasse. B-finaler rides ved mere end 15 ryttere i en klasse, såfremt tidsplanen tillader det.
Der rides ikke separate finaler for juniorer eller ungryttere men disse kan,  hvis de kvalificerer sig, vælge at deltage i klassens ordinære finale.

Vi forbeholder os ret til at aflyse klasser med få tilmeldte.

Fordi det er Østjysk Mesterskab, udnævnes en mester i alle klasser og i alle 3 aldersgrupper, hvis der er tilmeldte.

Alle vindere får æresbånd og rosette – og så kan vi løbende præsentere lækre sponsorpræmier – så der er lidt ekstra at ride om!! :-)

Dommerteam:
FEIF:
Andreas Windsio
Carsten Eckert
XXXX

National:
Helle Brendstrup
Jannie Havshøj
Vibeke Thomsen

Priser:
Tilmeldingsgebyr: 800,00 kr pr ekvipage incl fold. (Jökull medlemmer får 75,00 rabat) + Sporti gebyr.

Startgebyr pr klasse:
D- klasse: 125,00
B- klasse: 175,00
A- klasse: 275,00

Nye regler betyder at man nu gerne må starte flere klasser på samme hest og således ikke længere er begrænset til 1 tøltklasse og 1 gangartsklasse pr. hest pr. stævne. Dog skal man overholde samlet antal starter på en dag for hesten. Dette er afhængigt af hestens alder. (Se mere i Rules & regulations afsnit G7.3.2)

For at sikre at flest mulige får plads til stævnet er det, som udgangspunkt, tilladt at tilmelde sig i 2 valgfrie sportsklasser + pasklasser. Ønsker du at starte flere klasser end dette, skal du skrive til Bettina@jokull.dk, for at komme på en venteliste.

Vi kan ikke tilbyde at tage hensyn til placeringen af starter i planlægningen, selvom vi, som altid gør vores bedste for at alle får en god oplevelse.

Licens og udtagelseskrav for klasserne er stadigt gældende.

Fold og Boks:
Fold på 10x10m pr hest er inklusiv i prisen.
Boks tors-søn: 850,00 (folden bortfalder ved køb af boks)
Ønskes fold sammen med boksen koster dette 150,00

Hingste SKAL stå på boks.

Det er tilladt at ankomme til stævnepladsen fra torsdag d. 4/5-23 kl 16.30.
Vær opmærksom på at det ikke er muligt at ride på ovalbanen før stævnet starter. Det er tilladt at trække hesten rundt på banen i tidsrummet 16.30 – 19.00 d. 4/5-2023 og ellers når det er angivet i programmet.
Det er tilladt at benytte ridehallen og vejene omkring området, hvis dette ønskes.
Mere info følger i infobrevet der udsendes ca 1 uge før stævnet.

Indtjek:
Der vil være online tjek ind til dette stævne, hvilket betyder at I selv skal sørge for at være tjekket ind senest 1 time før start.
Mere info følger.

Aldersgrænse for Juniorer og Ungdoms-ryttere:
Junior er du til og med det kalenderår du fylder 15 år.
Ungdoms-rytter er du fra det kalenderår du fylder 16 år og til og med det kalenderår du fylder 21 år.

Upcoming klasserne er for unge heste årgang 2017 & 2018, der ikke har den store stævne erfaring og skal ud og prøve at være med til stævne.

For at ride A-klasserne, skal man opnå kvalificerende resultater fra sport B.

Se kvalifikationskrav på Dansk Islandshesteforenings hjemmeside.

Du kan læse mere om klasserne på vores hjemmeside.

Vaccinationsregler:
De officielle regler fra Feif og Dansk Islandshesteforening følges. Se mere her

Hjælpertjans:
Alle der tilmelder sig stævnet, vil få tildelt en hjælpertjans. Uden hjælpere, intet stævne!
Kan man, af en eller anden årsag, ikke hjælpe til, må man finde en anden til at tage tjansen.
Ønsker man at frikøbe sig fra en hjælpetjans, koster dette 250,00. Dette angives og betales ved tilmelding.

Tilmeldingsfrist:
Tilmeldingsfrist for ordinær tilmelding: 23/4-2023 kl. 20.00, hvor det vil blive afgjort om stævnet afholdes.

Efter tilmelding:
Efter tilmelding kan foretages indtil d. 2/5-2023 kl. 20.00 i det omfang der er pladser i de ønskede klasser.

Dette vil udløse et ekstra tilmeldingsgebyr på 200,-

Det vil også være muligt at tilmelde sig på venteliste, hvis klasserne fyldes op. Dette udløser ikke ekstra gebyr. Hvis du ønsker at afmelde en plads på venteliste, eller hvis ventelisten i klassen suspenderes, får du dine penge retur og betaler kun Sporti gebyr

Ændringer til en tilmelding (volte/klasse/hest etc) er gratis frem til 23/4-2023 kl. 20.00 – herefter koster de 200,00 stk. 
Betales via MobilePay inden ændringen foretages.

Framelding og refundering:
Før 23/4-2023 kl. 20.00:
Pladsen refunderes ved fremvisning af læge- eller dyrlægeerklæring. Tilbagebetalingen fratrækkes Sporti gebyr og et administrationsgebyr på 100,00.

Efter 23/4-23 kl. 20.00:
Ved fremvisning af læge eller dyrlægeattest vil du kunne få refunderet dit tilmeldingsgebyr. Det vil ikke være muligt af få refunderet startgebyret  for de klasser du er tilmeldt.
Evt tilkøb i form af boks/fold og fælles spisning vil blive refunderet.
Der fratrækkes Sportigebyr og et administrationsgebyr på 100,00 kr

Det er tilladt at sælge eller videregive pladsen til en anden ekvipage. Dog skal det tjekkes om der er nogen på venteliste og evt købere skal overholde eventuelle kvalifikations- og/eller medlemskrav.

Info om bokse og folde:
Boks:
Hvis du bestiller boks efter du har tilmeldt, vil du komme på venteliste. Det afklares så hvorvidt du har fået en boks når tilmeldingsfristen for bokse udløber.
Tilmeldingsfrist for bokse er d. 30/4-2023 kl. 20.00. Herefter vil det ikke være muligt at bestille boks!

Hingste SKAL stå i boks.

Der er et begrænset antal bokse og disse tildeles først og fremmest til hingste da disse SKAL stå i boks, hvis de skal være på pladsen.
Såfremt du bestiller en boks uden at få den tildelt, vil du få besked hurtigst muligt.

Efterlades en boks uden at være udmuget, udløser dette et strafgebyr på 750,00. Regningen sendes direkte til jer fra Stald Birkegaarden.

Det er ikke tilladt at have flere heste i samme boks.

Boksene tildeles efter en boksplan, der ophænges ved stalden og udleveres ved Tjek In. Der må ikke ændres i boksplanen.

Boks tors-søn: 850,00 (folden bortfalder ved køb af boks)
Ønskes fold sammen med boksen koster dette 150,00

Fold
er 10x10 m pr hest og der må kun være 1 hest pr. fold, men man må gerne sætte flere folde sammen, hvis flere heste skal stå sammen. Man skal selv medbringe fold materiale og strømgiver til hegn. Heste på fold SKAL være forsynet med telefon nr på ejeren.
Foldene opsættes på et nærmere anvist område. Foldområdet SKAL afleveres rengjort for hø/halm og pærer.

Camping/overnatning:
Det er muligt at sætte telt eller campingvogn op på et nærmere anvist område på pladsen.

Der er toilet/badfaciliteter i ridehallen.

Pris for Camping (fre – søn)
Pr. enhed uden strøm: 475,00
Pr. enhed med strøm:  575,00

Pris for Camping (tors – søn)
Pr. enhed uden strøm: 575,00
Pr. enhed med strøm:  675,00

Fællesspisning:
Torsdag serveres varme hveder i teltet og vi der kan købes grillpølser.
Det vil være muligt at købe aftensmad på pladsen fredag og lørdag, efter forudgåede tilmelding.
Lørdag bliver med en lidt festligere menu.

Fritagelse for hjælpertjans:
Frikøb af hjælpertjans: 250,00 (udeblivelse fra hjælpertjans udløser også en bøde på 250,00)

Øvrigt:
Følg med på vores hjemmeside og Facebook, hvor forskelligt info vil blive opslået. 

Programmet og generelle informationer vil blive sendt til jeres E-mail ca. en uge før stævnet.

Cafeteria:
Der vil være cafeteria på fredag-søndag. Her kan købes morgenmad og frokost, samt drikkevarer og snacks hele weekenden. 

Vi glæder os til at se jer til et hyggeligt og spændende stævne!

Med venlig hilsen
Stævneudvalget, Jökull

Stævneleder: Bettina Vestergaard, tlf: 6170 9330 / Bettina@jokull.dk
Dommeransvarlig: Anders Ditlev, tlf: 2169 3600 / Anders@jokull.dk
Hjælperplan: Anders Ditlev, tlf: 2169 3600 / Anders@jolull.dk
Sekretariatsleder (under stævnet): Mia Risvang: Tlf: 2246 9398 / Mia@jokull.dk
Sponsorkontakt: Dorete Schmidt Rindom : Dorete@jokull.dk

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Jökull



Se arrangørklubben på SPORTI

Jökull

Mødested/startsted

Stald Birkegaarden
Jeshøjvej 1 Feldballe
8410 Rønde
Danmark Vis på kort Navigér hertil