Blossi: 1-dags kursus med Rasmus Møller Jensen

Fredag den 10. februar 2023

Driller tølten, mangler stop-knappen eller vil du gerne finpudse samarbejdet med din hest? Så er undervisning af Rasmus Møller Jensen en god mulighed for at blive dygtigere uanset ambitionsniveau. Rasmus tager udgangspunkt i dig og din hest, der hvor I er i jeres ridning og undervisningen tilpasses jer.

Undervisning foregår i dejligt lyst ridehus, og hvis vejret er til det kan ovalbanen eller den udendørs dressurbane også bruges.

Der er god plads til parkering og opvarmet rytterstue med udsigt ud i ridehuset og ståpladser ved barrieren.

Der rides 2 ryttere sammen i 40 minutter om formiddagen og 20 minutter alene om eftermiddagen.

Pris:

  • 910,- kr. ekskl. Sporti gebyr for Blossi-medlemmer.
  • 1.050,- kr. ekskl. Sporti gebyr for ikke-medlemmer.

Der er otte faste jordfolde som der skal deles om. De er dels, til de heste som ikke står på boks og dels til at lade hestene rulle sig efter ridningen. Vi hjælpes ad og er fleksible så der bliver plads til alle. Foldene skal tømmes for ikke-spist mad og hestepærer inden afgang.

Desuden er der bokse som kan tilkøbes efter først til mølle. Der er 3 bokse i alt. Pris: 100 kr. Boksen skal muges inden afgang.

Prisen er inkl. ridehus- og foldleje samt snacks og kaffe/te.

Medbring foder til din hest og spand til vand. Vi spiser frokost sammen og medbring derfor madpakke til dig selv.

Kurset er intensivt for både hest og rytter, og derfor skal hestene være minimum 5 år.

Tidsplan og øvrig information sendes ud i løbet af weekenden inden kurset. Du kan forvente at tiderne er i tidsrummet fra ca. kl. 9 til ca. 17.30.

Tilmelding for Blossi-medlemmer den 4. januar kl. 19.00. Tilmelding for øvrige den 11. januar kl. 19.00.

Hvis kurset er fyldt, og du gerne vil være på venteliste og få tilbudt en evt. ledig plads, så send en mail. Kontaktoplysninger fremgår under arrangør.

I tilfælde af at kurset ikke er fuldt tegnet, kan det blive nødvendigt at aflyse.

Deltagerbeløbet ekskl. Sporti gebyr tilbagebetales kun ved aflysning af hele kurset. Er du mod forventning forhindret i at deltage er du selv ansvarlig for at komme af med din plads. Giv gerne besked så tidligt som muligt til kursusarrangør og så vi kan hjælpe med at formidle kontakten til dem som evt. står på ventelisten. 

Arrangørens kontaktinfo

Blossi



Se arrangørklubben på SPORTI

Blossi Islandsheste Klub

Mødested/startsted

Holmene 1
4230 Skælskør
Danmark Vis på kort Navigér hertil