Saga Svendborg: Vejledende bygningsbedømmelse 2023

Søndag den 12. marts 2023

Saga Svendborg inviterer til vejledende bygningsbedømmelse af islandske heste i alderen 3 år og op. Her har du mulighed at få bygningsbedømt din hest af en FEIF dommer William Flügge. Bedømmelsen sker ud fra samme kriterier og med en vurdering af de samme elementer, som til en bygningskåring. Dog er der ingen opmåling af hesten.

Der er 25 min. til hver bedømmelse. William kommenterer løbende under bedømmelsen, som de øvrige deltagere (og tilskuere, hvis vi må have dem) kan følge med i. Du får en skriftlig bedømmelse og mundtlig feedback med en vurdering af hesten og eventuelle forbedringsmuligheder. Du får også feedback på din fremvisning, så du ved hvordan den kan forbedres inden en bygningsbedømmelse til en kåring.

En vejledning bygningsbedømmelse kan være relevant for hesteejere, der:

  • Overvejer at fuldkåre sin hest og gerne vil have en idé om, hvordan bygningsbedømmelsen vil blive inden der investeres i kåringstræning.
  • Overvejer at bygningskåre en unghest og gerne vil vide, om den allerede er tilstrækkeligt udviklet.
  • Gerne vil træne fremvisning og få bedømmelse af både egen præsentation og hestens bygning.
  • Blot gerne vil have en bedømmelse af sin hests bygning.

Forud for bedømmelse modtager du en beskrivelse af, hvordan hesten skal fremvises. Derudover henvises til FEIFS regler.

Arrangementet starter kl. 9.00 med en fælles briefing ved William Flügge om bedømmelsessystemet. Han gennemgår en hest både i forhold til bygning og mønstring, ligesom den bliver målt.

Arrangementet foregår på Stald Edelgården i Vejstrup med bygningsbedømmelse og mønstring i ridehuset.

Der sendes program ud med tider for de enkelte bedømmelser.

Det koster 350 kr. pr hest for medlemmer af Saga Svendborg og 450 kr. for andre. Der skal minimum være 10 deltagere for at arrangementet gennemføres, og der er plads til op til 14.

Tilmelding på Sporti åbner den 4. februar 2023. Tilmeldingen lukker den 5. marts.

Arrangørens kontaktinfo

Saga Svendborg



Se arrangørklubben på SPORTI

Saga Svendborg

Mødested/startsted

Stald Edelgården
Strandvejen 34
5882 Vejstrup
Danmark Vis på kort Navigér hertil