Laxi: Fællestur til Svelmø

Lørdag den 1. juli 2023

FAMILIETUR MED LAXI 1. juli 2023 går til Svelmø ”Det sydfynske Øhavs hemmelige ø”.

Vi rider efter værten Jan Villebros traktor over vandet til Svelmø.

Her vil de af os, der har lyst og ved, at hestene kan klare det (vi skal jo hjem igen!), ride en rundtur.

Der er mulighed for at tage familien med – til traktors – og man kan så tage en fælles spadseretur på øen.

Vejen over til øen er oftest oversvømmet pga. tidevandet, så deltagerne skal kunne ride i op til 70- 100cm (denne vanddybde er dog kun et kort stykke).

Mens vi boltrer os på øen – til hest eller til fods, vil Jan lave et skønt ofte grillet måltid, som vi indtager mens hestene får græs!

Her er en stor fold til hestene, eller man kan binde til et træ.

Husk også badetøj, hvis du skulle få lyst til en dukkert!

Og – tørt tøj til hjemturen fra Østergyden.

På denne specielle tur er der jo også den mulighed, at man deles om sin hest, så en rider til og en rider fra øen. Den ikke ridende, kan så køre med vognen!!

Vi mødes kl. 11:00 for enden af Østergyden - nr.36, syd for Åstrup, Fåborg

Turen varer i alt ca. 4-5 timer

Pris incl. måltid 300,- kr. for Laxi medlemmer + sporti gebyr.
Pris incl. måltid 300.- kr. for ”slæv” på vogn + sporti gebyr
(børn under 10 år 200,- kr.)

Tilmelding på Sporti.dk - både for ryttere og hestevognskørere.

Der er åbnet for ikke-medlemmer!

Svelmø er en lille Ø tæt på den sydfynske kyst. Man kan gå derover via en ebbevej, men det er at foretrække at køre derover med traktor og vogn eller til hest.
Man ankommer først til Lille Svelmø, en 1.5 km lang tange, Svelmø har ingen færgeforbindelse, men er forbundet af ebbevejen fra Østergyden mellem Nab og Nakkebølle.
For at komme derud, skal man vade ca. 500 ad en ebbevej til Lille Svelmø, hvor vandet kan komme til at gå dig til lårene. Så turen er mest behagelig sidst på sommeren - og fra ladvognen bag på en traktor eller til hest. Øen er forbundet til store Svelmø. Det er muligt at gå Øen rundt på en time med et par gode vandresko.

Arrangørens kontaktinfo

LAXI islandskhesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

LAXI Islandshesteklub

Mødested/startsted

Østergyden 36
5600 Faaborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil