SÍÐA: Workshop om brugen af BLUP og WF i avlen

Søndag den 5. februar 2012

BLUP er en gåde for mange, selv for meget erfarne avlere. I SÍÐA ønsker vi at give vores medlemmer og andre avlsinteresserede muligheden for at blive gode brugere af det komplicerede system.

Formålet med dagen er, at vi skal komme tættere på en forståelse af, hvordan BLUP-systemet og Worldfengur bedst kan bruges i vores egen avl, og i samme omgang skal vi også få en bedre forståelse for, hvorfor BLUP-systemet opfører sig som det gør.

Thorvaldur Árnason er manden bag Worldfengur og BLUP-systemet, som blev udviklet i Árnasons doktorafhandling i 1983 og dernæst indført i stambogsføringen af den islandske hest.

Ved dagens slutning vil man have opnået en viden om de forskellige faktorer, som kan påvirke BLUP’en, der som bekendt er i konstant forandring. Det er yderst sjældent at Thorvaldur Árnason, som til daglig bor i Sverige, kommer til Danmark og holder seminar om emnet. Foredraget afholdes på engelsk, men der kan snildt stilles spørgsmål på dansk også.

Der forbeholdes ret til ændringer.

Arrangørens kontaktinfo

SÍÐA – Selskabet for islandshesteavl i Danmark


Mødested/startsted

Algade 6
4000 Roskilde
Danmark Vis på kort Navigér hertil