Mountain Trail stævne + DM i Mountain Trail 2023

23. - 24. september 2023

Det er tid til at åbne for tilmeldinger til årets største Mountain Trail-stævne! Den 23. og 24. september afholder vi vores traditionelle efterårskonkurrence i Djurs Horse Park. Alle er velkomne! Nye deltagere, erfarne deltagere, unge og gamle, alle er inviteret til at deltage i en weekend med god stemning, teamwork, fællesskab og hygge! Traditionen tro har dette stævne alle vores sædvanlige klasser samt DM-klasser.  

Og selvfølgelig publikumsfavoritten Gamblers Choice! 

Ny klasse i år: Team Challenge (2 ryttere) i god gammel DHE-stil. Tag en ven med, og gennemfør en række udfordringer på banen sammen. 

To fulde konkurrencedage med godt horsemanship og et støttende publikum til at heppe på alle.

Til et Mountain Trail stævne, kan du forvente en god hyggelig stemning, imødekommende mennesker og masser af opbakning og et program hvor der er klasser for alle niveauer og heste. 
Du kan deltage uanset om du er medlem eller ej. 
Specielt for et Mountain Trail stævne er at der kan startes klasser som er fra jorden , og klasser som er ridende, og der deltages i det udstyr som du er vandt til at ride i og som passer bedst til dig og din hest – det betyder kort sagt at du kan deltage i engelsk sadel, western udstyr, med islænder, bomløs (Sadel SKAL bære stigbøjler), med- og uden bid osv. 
Så kridt hesteskoene, find søndags-ridetøjet frem og pak teltet – det bliver SÅ FEDT! 

Klasserne inddeles i barn (6-11 år), junior (12-18 år) og voksen og open. 

Open Klasser er “alle mod alle” uanset heste størrelse og alder, men instruktører og hestetrænere må KUN stille op i Open. 

Heste må starte som 2 års i in-hand klasser, i det kalender år hesten fylder 2. 

Klasser Pris: 125 kr 

Danmarks mesterskabet i Mountain Trail 2023 
Til årets sidste stævne kåres Danmarks mesteren i Mountain Trail 2023, med flotte sponsor præmier og en pengepræmie på 1000 kr. til vinderen! 

DM Klasse – Åben for alle, både børn, voksne og trænere. 

DM klassen er åben for alle og der kan deltages i enten In-hand eller Ride eller begge klasser. Der rides i to runs i hver klasse, og en finale. 

DM Run 1 er lørdag formiddag og DM run 2 er søndag formiddag 

Søndag vil der være 1 run i Ride, og finale afholdes i både In-Hand og Ride om eftermiddagen. 

DM klasserne vil have et forskelligt Level 2 pattern til hver gennem ridt, samt Finalen. 

Finale deltagerne er de 5 deltagere med sammenlagt højest point score fra hhv. Run 1 + 2 i hver klasse. 

Der rangeres 1. 2. og 3. plads og alle kåres med flotte sponsorgaver, samt pengepræmie 1. plads 1000 kr. 2. plads 500 kr. 3. plads 250 kr. 
 
DM klasser tilmelding: 250 kr 

NYT! 
Lørdag aften vil vi afholde en fællesspisning nede i brandhytten med fuld menu og livemusik. Her kan vi slappe lidt af fra dagen, hænge ud, spise god mad og nyde hinandens selskab. 

Menu: Mexicanske tacos, tortillas med forskelligt fyld, herunder veganske varianter. 

Pris - Voksen: 175 kr. Børn: 89 kr. 

Inkluderer middag, en drink og livemusik. 

Camping: Kom allerede fra torsdag! 
Vi åbner op for camping fra torsdag aften. Vi inviterer også alle til at komme og deltage i weekendens sjov, selvom du ikke deltager i konkurrencen. Tag hele familien eller din bedste ven med og tilbring weekenden på Djurs Horse Park og oplev et Mountain Trail-stævne. 

Træningsdag fredag: 
På fredagen vil det være muligt at træne i parken hele dagen. 

Træning i parken - 50 kr. Her kan du bruge parken hele dagen til at træne op til konkurrencen. 

Paid Warm Up – Vi gentager succesen  
Her har du tid i parken på egen hånd med dommeren og får mundtligt feedback på hver forhindring. 

Du vælger hvilket pattern du vil ride, og kan teste dig og din hest af på præcis det som du får mest ud af. Dommeren går med dig hele vejen og fortæller dig hvad din karakter ville være, hvad du vil kunne ændre på for at score bedre og svarer på dine spørgsmål. 

10 minutter pr hest, valgfrit pattern, pris 75 kr. 

Du kan booke flere tider hvis du ønsker at ride flere patterns.  

30 minutters enkeltlektioner - 150 kr. 

Her får du 30 minutter med en af vores instruktører til at arbejde med det, du har lyst til. 

PROGRAM
Torsdag d. 21  
Fra kl 16 – campingområde åbner 
Fra Kl. 19 – bålhygge (tag selv mad med) 

Fredag d. 22 
Fra kl 7 – morgenmad (muligt at bestille) 
Kl. Parken er åben til træning 
Kl 10 – 16 – muligt at booke undervisning i parken 
Kl. 18 - Regel og bedømmelse v/bålhytten 
Kl. 19 - fællesspisning ved bålhytten (tage selv mad med) 

Lørdag d. 23 
Kl. 6-8: morgenmad 
Kl. 6- 8: parken åben til træning 
Kl. 7 : sekretæren åbner 
Kl. 8.30/9.00 : DM Run 1 Klasser 
Formiddag: Børne/Junior klasser og præmieoverrækkelse 
Eftermiddag: Team Challenge, adult klasser og præmieoverrækkelse 
Kl. 19 – 23 Spisning med live musik ved bålhytten 

Søndag d. 24 
Kl. 6-8: morgenmad 
Kl. 6- 8: parken åben til træning 
Kl. 7 : sekretæren åbner 
Kl. 8.30/9.00 : DM Run 2 Klasser 
Formiddag: Open Klasser 
Eftermiddag: DM finale og Gamblers choice 
Kl 16: præmieoverrækkelse 

Startliste, Patterns, program og scoresheets

Alle startlister, patterns, officielt program, scoresheets offentliggøres i vores Facebook-gruppe: Horse Park Denmark 2023 Stævner

Første eksemplar af startlisten udkommer tirsdag den 19. september.
Eventuelle ændringer sendes til des@horsepark.dk

Overnatning og Paddocks
Det er muligt at overnatte i eget telt fra fredag.
Pris: 50 kr per nat, per person

Paddocks kan lejes pr. dag.
Opsat paddock: 100 kr
Paddock med eget grej – 50 kr pr. dag

Arrangørens kontaktinfo

Mountain Trail Danmark / I Skoven


Mødested/startsted

Djurs Horse Park
Søholmvej 1
8961 Allingåbro
Danmark Vis på kort Navigér hertil