Midtjysk Føl- og Plagshow

Søndag den 24. september 2023

Vi vil gerne endnu engang byde velkommen til Midtjysk Føl- og plageshow, søndag den 24. september 2023 kl. 09:00.

I år glæder vi os til at byde velkommen hos Stald Tougård, få km. nord for Viborg.
Vi har (selvfølgelig) igen i år, fået den dygtige og yderst kompetente dommer, Bjarne Poulsen til at dømme de mange lækre heste.

Stald Tougård åbner på dagen op for deres rytterstue, hvor der er rig mulighed for at købe både mad og drikke hele dagen.

Vi ser selvfølgelig gerne både føl, 1-års, 2-års og 3-års – hopper, hingste og vallakker. Hvis din hest er til salg, så nævn det ved tilmeldingen, så kommer det med i programmet.

Sidst på dagen vil der blandt alle 8 klassevinderne blive kåret: DAGENS BEDSTE ISLÆNDER!

I lighed med de foregående år, kåres DAGENS TILSKUERFAVORIT, ligeledes blandt de 8 klassevindere. Dette foregår udelukkende ved hjælp af tilskuer-afstemning.

Prisen pr. hest er 375,- kr.

ALLE heste skal som udgangspunkt booke en boks. Det er IKKE tilladt at have sin hest stående i traileren, og der er ikke mulighed for at opstille folde.
Hvis man bare har planer om at droppe hurtigt ind og få bedømt sin hest og køre hurtigt videre, må man gerne f.eks. stå med hesten rundt omkring på matriklen, men som udgangspunkt, skal der bookes boks til alle heste.
Boksene hos Stald Tougård er 3,5 x 3,5 meter, så de er store nok til at der kan stå TO heste i én boks. Der er derfor mulighed for at booke en ”dele-boks”.
En ”dele-boks” betyder i bund og grund bare, at to heste deles om én boks. Har man f.eks. selv to heste med, kunne dette være en oplagt mulighed.
Men det kan også være, at man selv har en hest der f.eks. skal fremvises om formiddagen, og en bekendt har en hest der skal fremvises om eftermiddagen, og man derfor vil dele boksen i løbet af dagen.
Ved booking af ”dele-boks” SKAL man notere hvilken hest der deles med.
Boksene er strøet med halm, så man skal blot sørge for hø, wrap og lign.

Vi har 4 bokse, der er store nok til at deles mellem TRE heste hvis dette ønskes (en ”Trippel deleboks”). Dette foregår under samme forudsætninger som ovenstående.

Stald Tougård sørger for at boksene er klar om morgenen, og rengøre alle boksene efterfølgende. Det forventes derfor ikke at man rydder boksen for hestens efterladenskaber, kun at man rydder op efter sig selv omkring boksene.

Bokspriserne er følgende:

  • Soloboks: 300 kr.
  • Deleboks: 200 kr. (pr. hest)

Sidste tilmeldingsfrist er lørdag den 16. september 2023.

Et detaljeret program kommer senere, men vi starter med 3-års klassen, efterfulgt af 2-års klassen, derefter 1-års klassen og slutteligt følklassen.
Hvor vidt vi starter med han-køn eller hun-køn i klasserne vides endnu ikke.
Når alle klasserne er færdige, så kårer vi dagens bedste islænder, og derfor håber vi at vinderne bliver til slut.

Informationer kan findes både på hjemmeside og Facebook side.
På vores Facebook side vil der komme oplysninger omkring sponsorer og eventuelle andre små oplysninger (dog bliver vigtige oplysninger også sendt ud på mail, hvis man nu ikke har Facebook).

Praktiske oplysninger: 

  • Det er IKKE tilladt at have hesten i/ved egen hestetrailer. ALLE heste skal have booket boks – Ved deling af boks, notér hvilken hest der deles med.
  • Alle heste bliver, som udgangspunkt fremvist alene, men man er altid velkommen til at fremvise 1-års, 2-års eller 3-års, sammen med en anden. Dette kan være en anden deltager, som vil blive bedømt på samme tidspunkt, eller en selskabshest hjemmefra. Dette skal bare oplyses min. 20 minutter før, til speaker.
  • Man driver som udgangspunkt selv sin hest rundt på banen, men vi vil gerne forsøge at finde driver hvis det ønskes.
  • ALLE ejere/fremvisere skal komme og tjekke deres heste ind, når de ankommer. Bliver hesten ikke tjekket ind, kan den ikke fremvises.
    Der vil være navneskilte på alle bokse, så man kan godt sætte sin hest i boks, inden der tjekkes ind.
    Flere oplysninger om hvem der skal tjekkes ind til, kommer på mail en uge før.
  • Parkering skal ske på den angivet parkeringsplads – Der er sat skilte op på dagen.

Vel mødt til en hyggelig dag i Islænderhestenes tegn!

Arrangørens kontaktinfo

Midtjydsk Føl- og Plagshow


Mødested/startsted

Stald Tougård
Aalborgvej 154
8800 Viborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil