Dagfari: Gædingalist med Anne Sofie Nielsen

Søndag den 12. oktober 2025

5 tilmeldte, 35 ledige pladser

Dagfari afholder en workshop om Gædingalist i Anne Pedersens ridehus d. 12. oktober.

Workshoppens primære formål er at hjælpe ryttere i gang ved at få lavet et program og forstå reglerne og forskellene ved de tre klasser / sværhedsgrader.

Anne Sofie Nielsen, som er uddannet Gædingalist dommer vil deltage hele dagen.

Gædingalist er en nyere konkurrenceform der har til formål at belønne den veltrænede ridehest. Konkurrenceformen fletter en blanding af gangarter og dressurøvelser sammen i ét individuelt sammensat program, der rides til valgfri musik. Der gives særskilte karakter for øvelserne, rytterens opstilling og indvirkning samt flow og harmoni. Konkurrencen kan rides på 3 niveauer/sværhedsgrader.

Program for dagen:

  • Anne Sofie vil give en introduktion til Gædingalist og hvordan man bedst laver sit program
  • Demoryttere vil vise forslag til programmer i alle 3 sværhedsgrader.
  • Anne Sofie og arrangørerne vil hjælpe med at lave det bedste program.
  • Frokost (husk madpakke)
  • Herefter har deltagere med hest mulighed for at afprøve programdele af til hest og få tips og tricks af Anne Sofie.

Dagfari vil efterfølgende holde et Gædingalist træningsstævne 16. november. Tilmelding på Sporti.

Praktisk: Workshoppen starter kl. 9.00. Hele arrangementet foregår i ridehus så medbring varmt tøj. Medbring egen stol, krus og frokost madpakke.

Tilmelding: Der er et maksimalt deltagerantal på 40 (10 med hest). Ved færre end 10 tilmeldte, aflyses arrangementet. Venteliste oprettes hvis der er behov. Bliver der ikke plads til deltagere på venteliste, tilbagebetales deltagerbetalingen ubeskåret (fratrukket SPORTI-gebyr).

Sidste frist for tilmelding: Søndag d. 5. oktober 2025 kl. 23.59.

Pris:

Dagfari  medlemmer:

  • 300 kr. uden hest
  • 350 kr. med hest inkl. fold

Ikke Dagfari medlemmer:

  • 400 kr. uden hest
  • 450 kr. med hest inkl. fold

+ betalingsomkostninger til SPORTI.

Folde: Der er mulighed for opsætning af folde til deltagere med hest. Medbring selv hegnsmateriale og vandspande. Græsarealerne skal ryddes efter brug for hestens efterladenskaber og foderrester.

Forplejning: Der vil blive serveret the/kaffe og kage.

Kontaktperson: Jana Sørensen (tlf. 60822766)

Vi glæder os til en hyggelig og lærerig dag.

Med venlig hilsen, Dagfari’s stævneudvalg

Arrangørens kontaktinfo

Dagfari



Se arrangørklubben på SPORTI

Dagfari

Mødested/startsted

Fuglebakkevej 11
3000 Helsingør
Danmark Vis på kort Navigér hertil