Der er lukket for online tilmelding

Sidste frist var torsdag den 13. september 2018 kl. 18:00.

Fakur Stævnet 2018

Lørdag den 29. september 2018

Vi glæder os til igen, at kunne byde velkommen til det årlige FÀKUR stævne, som vanen tro afholdes på Egemosegård, Trevangsvej 156, 3520 Farum.

Stævnet afvikles efter gældende regler i FIPO med danske tilføjelser. Stævnet er et SPORT D stævne og tæller derfor ikke til WRL eller DRL ranglisterne. Men vi har 3 super dygtige dommere: Jens Krarup, Lise Galskov og Dorthe Rostock.

Der rides på en 200 m ovalbane.

Der er mulighed for opvarmning i ridehus og på grusvej.

Der rides ikke finaler, men der vil være rosetter til max. 5 første placeringer - alt efter klassens størrelse. Vi er også ved at få sponsorer på plads til fine præmier.

Ved mindre end 4 deltagere i en klasse, vil denne blive aflyst.

Der kan rides i følgende klasser:

T.3, T4, T.5, T7, T.8 og 4.2, 4.3, 4.5.

JUNIORER
Der er ingen særskilte juniorklasser, så juniorerne rider sammen med seniorerne og på samme vilkår.

STARTGEBYR M.V.
Startgebyr: 250 kr. (men der er 100 kr. rabat til FÀKUR medlemmer)

Pris pr. klasser: kr. 100

Deltagelse vil derfor koste:

For FÀKUR medlemmer: 250 kr. (hvis du rider 1 klasse) eller 350 kr. (hvis du rider 2 klasser)

For ikke-medlemmer: 350 kr.  (hvis du rider 1 klasse) eller 450kr (hvis du rider 2 klasser)

Der er 10 faste folde, som kan lejes: 100 kr. (først til mølle princippet).

Øvrig leje af fold, som I selv sætter op: 50 kr.

Medbring selv wrap til jeres heste. Folden skal afleveres ryddet.

TILMELDING
Tilmelding til stævnet sker via www.sporti.dk og åbner onsdag den 13. august 2018 kl. 20.00 for FÀKUR medlemmer.

Tilmelding for IKKE FÀKUR medlemmer åbner den 20. august 2018 kl. 18.00.

Plads til MAX 45 deltagere – ’først til mølle’ princippet. Hver rytter kan MAX deltage med to heste.

Vær omhyggelig med tilmelding til de rigtige klasser og volter, så vi slipper for de mange rettelser efterfølgende.
Ret til ændringer forbeholdes.

Sidste tilmeldingsfrist den 13. september 2018 kl. 18.00

Deltagerliste, samt tidsplan vil kunne ses på FÀKUR's hjemmesiden ca. én uge før stævnet.
Startlister vil kunne ses på stævnepladsen senest en time før klassen starter.  Volte kan ikke ændres efter 13. september 2018.

FRAMELDING
Tilmeldingsgebyret refunderes ikke (undtagen ved fremsendelse af dyrlægeattest/lægeattest).
Ændring af ekvipager i udtagelsen (anden hest eller anden rytter) kan ske indtil 6 dage før stævnet. Dog er det ikke tilladt, at både hest og rytter ændres.

INDTJEKNING
Trailer parkeres på Trevangsvej langs Egemosegård. Husk, det ikke er tilladt at læsse hesten af, før den er tjekket ind. Ved indtjek fremvises hestepas og gyldig vaccinationsattest.

Indjek sker om lørdagen ved indgangen til parkeringspladsen efter raftehegnet/gården med nr. 156.  Ved indtjek om fredagen ringes til Jonna Christensen.  

Ansvarlig: Jonna Christensen, 29 29 51 29
Indtjek: fredag kl. 18.00-20.00 og lørdag fra kl. 08.00

RYTTERLICENS
Der kræves rytterlicens ved deltagelse i alle klasser. Læs mere om reglerne på DIs hjemmeside.

RIDEHJELM er obligatorisk overalt på og omkring pladsen, så snart rytter befinder sig til hest.

FOLD – OPSTALDNING
Der er 10 permanente folde – de øvrige folde skal man selv sætte op.

De 10 permanente folde kan bestilles i forbindelse med tilmelding efter ”først til mølle” princippet. Herefter vil blive anvist et område, hvor der kan etableres fold med medbragte hegnsmateriale, der er mulighed for tilslutning til elhegn. Brug hvide plastikpæle og medbring selv spande til vand.

Det er dit ansvar, at folden er rengjort, når du tager af sted efter stævnet. Er en fold eller boks ikke renset, sendes en regning på 200 kr.

Hingste kommer på boks – pris 100 kr. Bokse er uden spåner. Træ-smuller kan købes 40kr pr. 15kg.

Stedet skal efterlades i samme stand, som da I kom, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at rydde op.

HJÆLPERE: Alle deltagere skal være villige til at påtage sig en opgave på dagen, så medbring en kage eller meld dig som: indpisker, ledvogter, dommersekretær eller til at udbringe dommerforplejning/dommersedler.  Arrangørerne vil herefter gøre deres bedste for at fordele opgaverne under hensyntagen til ønsker, og hvornår I skal ride.

Er du ikke villig til at påtage dig en hjælper opgave, skal du ikke tilmelde dig stævnet.

HUNDE er velkomne, men skal hele tiden holdes i snor - husk at opsamle evt. efterladenskaber!

CAFETERIET – der vil som sædvanlig være mulighed for at købe drikkevarer, sandwich og kager, så lad madpakken blive hjemme.

Vi håber på godt ridevejr, og glæder os til at se en masse glade ryttere og dejlige heste. Og hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Ulla Sassarsson Tlf. 25609741 / fakur.dk@gmail.com

Med venlig hilsen
FÀKUR's bestyrelse

Mødested/startsted
Adresse: Egemosegård, Trevangsvej 156, 3520 Farum, Danmark - [ se kort ]

29. september 2018

Fakur Stævnet 2018

Tilmeldingsfrist: 13-09-2018, kl. 18:00

43 tilmeldte

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.