Skeifa Svendborg: Stutteritur til Gestüt Kronshof

Onsdag den 1. maj 2019

Med Skeifa Svendborg på stutteribesøg til Gestüt Kronshof

Når Stutteri Kronshof onsdag, den 1. maj 2019 holder åbent hus, arrangerer Skeifa Svendborg i den anledning en hyggelig og spændende bustur til stutteriet, som ligger syd for Hamborg.

Familien Schenzel har gennem 40 år avlet et hav af fantastiske heste, og hvert år fødes mellem 20-30 føl efter meget højt kårede forældre. Flere af dem har vi på Fyn haft fornøjelsen af at opleve, når Frauke Schenzel hvert år deltager i World Toelt – bl.a. med fantastiske Teigur fra Kronshof, flere af hans afkom, og i år hans fantastiske dattersøn Óðinn vom Habichtswald.

På dagen vil der være fremvisning af avlshingste, bl.a. netop Teigur vom Kronshof og Ódin vom Habichtswald og flere andre. Der vil være mulighed for at spørge til avlen, og der vil være præsentation af salgsheste.

Det vil også være muligt at overvære en undervisningslektion, og få en rundvisning på det flotte stutteri.

Der kan købes drikkevarer, vafler, pølser og pomfritter, så det er en fordel at medbringe Euro – også selvom man ikke skal have en hest med hjem 😊

Bussen kører fra Svendborg tidligt om morgenen. Der vil blive 1-2 opsamlingssteder langs motorvejen til Kolding. Køretiden er ca. 5 timer hver vej.

Vi ankommer til Kronshof midt på formiddagen og hele dagen deltager vi i deres program. Sidst på eftermiddagen kører vi retur til Svendborg, hvor vi ankommer om aftenen.

De endelige tider meldes ud, når Kronshof har programmet klar.

Prisen er kr. 300 ekskl. gebyr til SPORTI for Skeifa Svendborgs medlemmer og her åbner tilmeldingen 24. marts kl. 12.00.
For alle andre er prisen kr. 375 ekskl. gebyr til SPORTI. Her åbner tilmeldingen den 7. april kl. 12.00.

Prisen dækker transport og kaffe + et rundstykke på turen derned. Medbring gerne madpakke og drikkevarer til resten af dagen.

Og husk, at du skal bruge et pas 😊

Arrangørens kontaktinfo

Skeifa Svendborg



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Mødested/startsted

SG Huset
Ryttervej 70
5700 Svendborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil