Hekla: Miniput- og juniorstævne 2019

Søndag den 13. oktober 2019

Heklas Miniput- og Juniorstævne

Så er det snart tid til årets Miniput- og Juniorstævne, som i år afholdes søndag den 13. oktober 2019.

Bemærk, at det er på samme tid og sted som Heklas følshow, og at klubben dermed har aktivitet i begge ridehaller. Cafeteriet er åbent, så lad endelig madpakken blive hjemme.

Man kan deltage, hvis man er junior og det er man til og med det år, man fylder 15. Du behøver ikke have redet stævner før, for at kunne deltage - Her er plads til alle! Der konkurreres i to grupper, som er aldersopdelte i Miniput 0-12 år og Junior 12-15 år.

Hvis der er nok tilmeldte, vil der blive redet finaler med 5 deltagere i T8 og 3-gang.

Der vil selvfølgelig være rosetter til de dygtigste i klasserne og udover det, vil der være deltagerrosetter til alle rytterne.

Det er muligt at deltage i følgende klasser:

3-gang Mini / 3-gang Junior: Tölt, trav, skridt eller galop - Tre gangarter rides i valgfrit tempo.

T8 Mini / T8 Junior: Valgfrit tempo tølt på begge volter

Trækker klasse: Børnene rider alene to omgange i ridehallen eller bliver trukket. Tempoet er valgfrit.

Pimp Your Pony: Alle kan deltage i denne festlige konkurrence, hvor den flotteste hest kåres. Så tag selv ting og sager med til formålet. Der må flettes, farves, pyntes…Bemærk, at hestene i finalerne gerne må være pyntede efter denne konkurrence.

Det er ikke et krav, at hesten skal have sko på, og hesten behøver ikke rødt pas, men den skal selvfølgeligt være vaccineret, når den kommer med i byen og møder andre heste - Som ved D-status-stævner. Medbring en udfyldt “Tro- og loveerklæring” og hestepasset, som vises ved indtjek.

Dommerne vil være nogle af klubbens erfarne ryttere.

Startgebyr er 200 kr. for medlemmer af Hekla og 250 kr. alle andre excl. Sporti gebyr.

Deltager man kun i trækker klassen er startgebyret 200 for ikke-medlemmer og 150 kr. for medlemmer excl sporti gebyr. Dette er incl. fold på Heklas mark overfor Hjallerup Rideklub. Her kan traileren også parkeres. Der er afmærket vandpost ved passporet. Husk hegnsmaterialer og strøm. Der er ingen mulighed for at leje boks, men der kan lejes en af klubbens permanentet folde ved klubhuset for 100,- pr. fold.

Der er plads til 30 ekvipager og tilmeldingen er efter “først-til-mølle-princippet”. Sidste frist for tilmelding er søndag den 29. september kl. 18.00 

Vi forbeholder os retten til at aflyse stævnet ved for få tilmeldinger.

Stævnet afholdes i ridehallen på Hjallerup Rideklub, Tryvej 13, 9320 Hjallerup. 

Vi glæder os til at se jer!
Hilsen Heklas Junior- og Ungeteam

Ved yderligere spørgsmål kan I kontakte Ingrid Damgaard (2092 2212) eller Lene Rokkedal (42138185)

Arrangørens kontaktinfo

Heklas Junior- og Ungeteam



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Mødested/startsted

Hjallerup Rideklub
Tryvej 13
9320 Hjallerup
Danmark Vis på kort Navigér hertil